Frederikshavn

Havnen ny hovedsponsor i VH

Frederikshavn Havn har indgået nyt hovedsponsorat med Vendsyssel Håndbold

Jan Hansen, direktør i Vendsyssel Håndbold, glæder sig over at få Frederikshavn Havn som hovedsponsor.Arkivfoto: Peter Broen

Jan Hansen, direktør i Vendsyssel Håndbold, glæder sig over at få Frederikshavn Havn som hovedsponsor.Arkivfoto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Frederikshavn Havn er ny hovedsponsor i Vendsyssel Håndbold, der i forvejen har Sparekassen Vendsyssel og Sæby Fiskeindustri som hovedsponsorer.

Frederikshavn Havn har samarbejdet med håndboldklubben igennem de seneste år, og det samarbejde er altså nu udvidet, hvilket blandt andet betyder, at havnen fremover vil være på fronten på spillertøjet hos VH-kvinderne i 1. division.

- Vi er stolte over udviklingen i samarbejdet og ser meget frem til det nye samarbejde, hvor vores opgave bliver at give havnen endnu mere synlighed og markedsføring i regionen samt på udebane, siger VH’s direktør Jan Hansen.

Direktør Mikkel Sørensen fra Frederikshavn Havn siger, at man ser frem til samarbejdet som hovedsponsor.

- Det er en aftale, som giver os masser af synlighed, som skal være med til at brande og markedsføre havnen og ikke mindst havneudvidelsen.

- Vi ser gerne at Vendsyssel Håndbold på sigt kommer i ligaen og vil gerne bakke op om den rejse. Derfor håber vi at endnu flere vil være med ombord så vi i regionen via fælles opbakning kan sætte kursen mod Liga håndbold.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.