Sæby

Havnen - Sæbys omdrejningspunkt

Museet fortæller om byens livsnerve og sten i skoen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Viking FN96 på bedding. Foto: Sæby Museum.

SÆBY:Livsnerven og smertensbarnet Sæby havn har givet byen velstand og udvikling - men også store problemer.

Men byen Sæby og dens havn hænger uløseligt sammen.

Byen opstod omkring havnen, og havnen udviklede sig i takt med byen. Når det gik havnen godt, gik det også byen godt. Desværre gik det ofte havnen skidt.

Sæby og havnens historie fortaber sig i fortiden, men dukker op i løbet af middelalderen, hvor Sæby havn bliver Vendsyssels førende havn. Både biskopper, adelsmænd og borgere er med til at udvikle havnen, og den er med til at udvikle byen til en købstad.

I perioder går det den helt anden vej, og de dårlige forhold i havnen er nær ved at tage livet af byen. Mange sten og penge må puttes i havnen, før der igen - omkring år 1900 - kommer en rivende udvikling på Sæby havn.

Der er stadig spor af denne sidste periode i havnens historie som erhvervshavn, men i dag er der ingen maritime erhverv tilbage på havnen, der udelukkende er en lystbåde- og fritidshavn, men stadig et stort aktiv for Sæby.

I aftenens foredrag onsdag d. 18. november på Kystmuseet i Sæby vil museumsinspektør Jens Thidemann fortælle om havnens udvikling fra de allerførste både lagde til og frem til i dag.

Foredraget i onsdag den 18. november starter kl. 19.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.