Havnen samler Thy på messe for fiskeri

17 virksomheder fra Thy viser sammen med Hanstholm havn flaget på den internationale fiskerimesse i Aalborg

Jens Fogh-Andersen
Foto: Ole Iversen
Hanstholm 1. oktober 2015 09:06

HANSTHOLM: Optimismen præger den fælles stand, når 17 virksomheder fra Hanstholm og det øvrige Thy fra den 7. oktober indtager på den internationale fiskerimesse Danfish i Aalborg. Med Hanstholm Havn som det samlende element optræder virksomhederne fra Thy på en fælles stand, og under hele messen vil aktiviteter og arrangementer vise, hvad Hanstholm og omegn kan inden for især konsumfiskeri.

- Fiskeriet i Hanstholm er inde i en meget positiv periode, og det smitter af på havnen, som har fået genoprettet økonomien og nu er parat til at investere i udvikling, siger havnedirektør Henrik Carstensen, der er glad for en opbakning, virksomhederne i Thy giver havnen i kraft af den fælles deltagelse.

- Det har effekt, at vi fra Hanstholm sender et samlet signal og fortæller om de serviceydelser, vi kan tilbyde fiskeriet og de beslægtede erhverv. I fremtiden vil vi arbejde for at organisere bl.a. de maritime servicevirksomheder i Hanstholm i et slagkraftigt netværk – en erhvervsklynge - der yderligere kan synliggøre de mange muligheder, virksomheder med relation til fiskeriet har i og omkring Hanstholm Havn”, siger Henrik Carstensen.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...