Havneplan udfordret før fødslen
En projektmager ønsker højere byggeri i Hadsund end lokalplanforslaget tillader
HADSUND: Der kommer til at gå yderligere en måned, før lokalplanen for havneområdet vest for Hadsundbroen er klar til politisk godkendelse, skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.
På seneste byrådsmøde blev planen sendt retur til fornyet bearbejdning i forvaltningen, efter at to politiske udvalg havde sat deres fingeraftryk på den.
I mellemtiden har forvaltningen været i dialog med en lodsejer i området, som har planer om et boligprojekt i den sydvestlige del af planens byggefelt A - mellem Trip Trap-bygningen og Timberman.
Projektet udfordrer det eksisterende lokalplanforslag, da lodsejeren af hensyn til økonomien i projektet ønsker tilladelse til at bygge fire etager i op til 16 meters højde, hvor forslaget sætter grænsen ved 2,5 etager og 13 meter. Og det mødes med en vis skepsis blandt politikerne i teknik- og miljøudvalget.
- Vi har ikke sagt nej, men 16 meter? Det tror vi ikke har nogen gang på jord. Vi vil i hvert fald se nogle visualiseringer, før vi beslutter os, siger udvalgsformand Preben Christensen (S).
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.