Havneuddybning giver frygt for fjordmiljø

Klage til Miljøklagenævnet over klapning af materiale fra Nibe Havn

NORDJYLLAND:For at sikre større lystfartøjers adgang til Nibe Havn skal havnen uddybes. I alt skal der fjernes næsten 3000 kubikmeter materiale, som det er planen at transportere til en såkaldt klapplads i Limfjorden. Men det er givet, at sagen ender i Miljøklagenævnet. Klagefristen i forbindelse med amtets tilladelse er endnu ikke udløbet, men Vagn Ove Brøndum, Aalborg, der er lystfisker samt natur- og miljøinteresseret, har besluttet sig for at gå til Miljøklagenævnet. Han er især bekymret for, hvad der sker, når materialet bliver placeret et nyt sted. Her har amtet givet tilladelse til, at materialet kan blive anbragt på en klapplads. Den ligger ved Fruens Holm vest for Egholm. - Klappladser er huller ned i havbunden. Det er huller, der har været der i århundreder. Når der bliver lagt materiale ned, vil det ødelægge det liv, der er. I hullerne er der fisk, fiskeyngel, krebs, muslinger og også mikroorganismer. Det er altsammen nødvendigt for livet i Limfjorden, mener Vagn Ove Brøndum. Efter hans opfattelse skal man i det hele taget være meget påpasselig med, hvad der sker i fjorden. Han er således også stærkt kritisk over for den skrabning af muslinger, der finder sted. - Problemet er også, at det klappede materiale ikke bliver liggende. Efter nogen tid bliver det sat i bevægelse, og man ser jo, at der i Limfjorden bliver dannet ny holme. Efter min opfattelse kan man i al evighed blive ved med at fjerne materiale fra Nibe Havn. Indsejlingen vil altid efter nogen tid sande til, vurderer Vagn Ove Brøndum. Frygt for fjordliv Han frygter, at klapningen kan blive dødsstødet mod nogle steder, hvor der igen er kommet liv i fjorden. Amtet gav for et par år siden en tilladelse til klapning af oprensningsmateriale fra sejlrenden til Nibe Havn. Tilladelsen gjaldt kun for et år, idet påvirkningen af fjordmiljøet skulle undersøges. Planen er nu at lade tilladelsen løbe frem til udgangen af 2009. - Der er lavet et overvågningsprogram for klappladsen. Bl.a. foretager en dykker hvert år inspektion af pladsen. Det er i øvrigt sådan, at amtet også skal have andre myndigheders accept af klapningen. Sagen har således været sendt til høring hos Farvandsvæsenet, Skov- og Naturstyrelsen, Fiskeridirektoratet og Kulturarvsstyrelsen, oplyser miljøtekniker Karen Andersen, Nordjylland Amt. De nævnte myndigheder har ikke haft bemærkning til amtets godkendelse af klapningen. Materialet, der må bringes til klappladsen ved Fruens Holm, må kun stamme fra den oprindelige havbund. Det består især af sand og ler. Det øverste lag af havbunden i sejlrenden skal dog fjernes først, og her er der problemer. Det er et lag, der er aflejret, siden havnen blev etableret. Det aflejrede lag er så forurenet, at amtet ikke vil give tilladelse til klapning. I stedet for skal det deponeres på land, som er en langt dyrere løsning end klapning. Men, da det er lystbådehavnen, der skal betale for deponeringen, har amtets afvisning af at tillade klapning af det øverste lag givet en klagesag, der endnu ikke er afklaret. Beskyttet område Klappladsen ved Fruens Holm ligger inden for et internationalt naturbeskyttelsesområde, der består af små øer og holme samt enkelte dybe sejlrender. Her har Skov- og Naturstyrelsen accepteret, at der inden for et beskyttelsesområdet bliver givet tilladelse til klapning. Vanddybden på stedet er 10-17 meter, og amtet har ikke kunnet fastslå, at der sker nogen ændring i dybden. Amtet vandmiljøkontor vurderer, at det klappede materiale under stærk strøm ved vestenvind bliver sat i bevægelse, og andre steder i Limfjorden indgår i de almindelige aflejringer. Samlet finder amtet, at klapningen kan ske uden væsentlig forringelse af områdets naturtyper.