Havneudsigt til mere service

Arbejder for ny bygning til 1,6 millioner kroner

GJØL:Går alt efter planen så vil den længe ventede ny servicebygning på Gjøl Havn kunne indvies næste sommer, oplyser kulturforvaltningschef NielsEske Nyhus. Ideen og tegningerne til servicebygningen kommer fra GjølBorger- og Erhvervsforening, som gennem årene har lagt mange kræfter i projektet nu senest sammen med Lokale Rødder. Og de har fået en hjælpende hånd fra ungdomsskoleinspektør ClausEriksen, som har udfærdiget en ansøgning om midler fra Friluftsrådet og Bygge- og Anlægsfonden. -Vi har afsat efteråret til at rejse midler til projektet, siger NielsEske Nyhus. Det er så planen, at byggeriet kan gå i gang til marts næste år. Byggeriet har et budget på ca. 1,6 millioner kroner. -Vi skal prøve at skaffe halvdelen af pengene, og så er der lagt op til, at kommunen kommer med resten af pengene, siger KayWerner. Det behøver ikke nødvendigvis at være som kolde kontanter, men kan også være at forære grunden eller stille med arbejdskraft. Det er planen, at bygningen udover havnekontor og rum til havnens brugere også skal indeholde en natur- og kulturcafe. - Der skal være en udstilling om områdets kultur og naturen ved Limfjorden til glæde for blandt andre børn, siger Kay Werner om planerne, der er afstemt med indehaveren af GjølKro,Ernst Fischer. - Han ser ingen problemer i, at der kommer en natur- og kulturcafe på havnen, fortæller KayWerner.