Havørne på vingerne

En tur til fugletårnet ved Nors Sø kan i øjeblikket kaste en ekstra oplevelse af sig - der er gode muligheder for at se havørne

I disse uger er der havørne i luften over den vestlige del af Nors Sø, og mulighederne for at opleve de store fugle er gode. Vildtkonsulent Anton Linnet, Naturstyrelsen Thy, fortæller, at fugletårnet ved Nors Sø er et rigtig godt sted at iagttage fuglene, en gammel han og to formentlig yngre fugle, hvoraf den ene er en hun. - Ørnene kan ses over vestenden af Nors Sø og ind over reservatet, og hvis man har en ordentlig kikkert, er der også mulighed for at se den, når de sidder på klittoppene ved nordsiden af Nors Sø, siger Anton Linnet. For få år siden blev der rejst en mast med en "ørnerede" i toppen i en bevoksning i den lukkede del af reservatet nordvest for Nors Sø. Reden var tænkt som et tilbud til ørne på udkik efter et sted at yngle. Derfor er det lige nu spænding om muligheden at, at der kan komme et ynglepar ud af de tre havørne i området - og at de vil tage reden i brug. I øvrigt gælder det om at holde øjnene åbne, for ørnene bevæger sig rundt i området, men i og med at de også denne vinter fodres på en foderplads i den lukkede del af reservatet vest for Nors Sø øger det muligheden for netop at se dem fra fugletårnet ved søen.

Forsiden


Breaking
Her er alle de nye restriktioner, du skal kende
Luk