Hawaii i Moseby

Monica Larsen holder fagprøve hos Min Købmand i Moseby med Hawaii-tema

Monica Larsen.Privatfoto

Monica Larsen.Privatfoto

MOSEBY:Monica Larsen er rigtig glad for Moseby, men hun er heller ikke bange for at kigge lidt ud over bygrænsen. Og det har hun gjort i forbindelse med sin fagprøve hos Min Købmand i Moseby.

- Da jeg skulle i gang med at beslutte, hvad jeg ville arbejde med til fagprøven, var jeg slet ikke i tvivl om, at det selvfølgelig skulle være det sted, jeg holder allermest af i verden - nemlig Hawaii, siger hun og fortsætter.

- Jeg har derfor valgt at jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at give min udstilling den rette Aloha stemning, som for mig er indbegrebet af Hawaii og give lidt af dette videre til kunderne.

Monica Larsen har da også haft hovedet i blød, og hun er ret sikker på, at hun i hvert fald har masser af Hawaii-stemning på programmet i løbet af uge 23.

- Jeg har valgt at sælge burgerboller, som er typisk amerikansk og tviste det med ananasringe, for at få den rette Hawaii stemning med.

Herudover har Monica Larsen lavet en konkurrence for de voksne, som er ”Tip en 10´er om Hawaii.”

- Her er præmien faktisk en æske lækker chokolade, som jeg har haft med hjem fra Hawaii, fortæller Monica, der også lover, at ingen behøver at fortvivle, hvis kendskabet til Hawaii ikke er så stort. Alle svarene hænger nemlig rundt omkring i butikken.

Torsdag har Monica lavet et lille arrangement for børn mellem 3-10 år, hvor hun fortæller lidt om Hawaii og børnene skal prøve at danse hula.

Jeg er desværre ikke selv god til at danse hula, men det handler om, at vi skal have det sjovt, siger den friske pige.

Der vil være kaffe og lidt forfriskende til de ventende forældre og en lille overraskelse til de deltagende børn.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at komme i gang med den uge, som jeg har brugt rigtig lang tid på at planlægge, slutter Monica.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden