Lindholm

HB får nyt trænerteam

Tho­mas Max Hansen, der her præ­sen­te­res for det røde kort, har søgt nye græs­gan­ge.ar­kiv­fo­to

Tho­mas Max Hansen, der her præ­sen­te­res for det røde kort, har søgt nye græs­gan­ge.ar­kiv­fo­to

{ HADSUND: Efter toogethalvt år som træner for Hadsund Boldklubs førstehold drager Thomas Max Hansen nu af. Han har fået nye udfordringer som talentspejder for FC København og som træner for Århus-klubben Lysengs førstehold i serie 1. Hadsund Boldklub har allerede det nye trænerteam på plads. 42-årige Bjarne Espensen fra Skørping bliver ny cheftræner. Han har i mange år spillet i serie 1, og har været spillende træner for bland andet Lindholm, men indgår dog ikke i Hadsunds trup som spiller. Bjarne Espensen har 10 års erfaring som cheftræner, og en bred trænerfaglig uddannelse bag sig. Herudover er Jesper Overgaard, Hadsund, ansat som assistenttræner. Jesper er et kendt ansigt på Hadsunds boldbaner, og han har spillet over 200 kampe for klubben. - Vi er med dette team sikre på, at vi har skabt en god og solid platform for vores næste sæsoner i serie 1, siger formand for seniorafdelingen Michael Hermund. Afskeden med Thomas Max Hansen markeres ved en reception på fredag kl. 16.30-18 i klubhuset.