Fodbold

HB-håb om point mod HB

HADSUND:Muligheden for tredje sejr på stribe er til stede for Hadsund Boldklubs serie 1-hold, når det fredag aften - 19.30 ! - spiller forårets sidste kamp hjemme mod Hirtshals Boldklub. HB havde for to kampe siden blot tre point, men efter sejre på 9-2 og 3-0 er man nu på ni point, ét mere end Hirtshal. Yderligere tre point kan ikke bringe HB over nedrykningsstregen, men give et optimistisk udgangspunkt for efterårssæsonen. I serie 2 slutter Skelund IF af ude mod Vorup FB. Begge hold kæmper for at holde ferie på en midterplacering i puljen. Vorup har med 15 point en fjerdeplads, og SIF ligger på syvendepladsen med 12. I serie 4 slutter Viking Als allerede foråret af i aften, torsdag, når holdet på hjemmebane tager imod Dokkedal IF, der er bundhold med fem point. Topholdet, Visborg IF, har hjemmebanefordel fredag aften mod Skørping, der er bundprop i puljen. Visborg holder ferie på en oprykningsplads. HBs andethold skal lørdag ude møde Randers KFUM. Hjemmeholdet slås for at komme bort fra bunden og HBerne skal sikre midterplaceringen inden efteråret. I serie 5 mødes top og bund, Veddum og Als, i Veddum. Skelund I skal fredag til Arden, og Vive spiller lørdag mod Bælum/Solbjerg IF.