Hadsund

HB nu på nettet

På blot tre måneder har Hadsund Boldklubs nye hjemmeside udkonkurreret telefonen.

Hadsund Boldklubs hjemmeside bærer fortsat præg af at være under opbygning, men rummer dog en række basale oplysninger til gavn for både medlemmer og omverdenen.

Hadsund Boldklubs hjemmeside bærer fortsat præg af at være under opbygning, men rummer dog en række basale oplysninger til gavn for både medlemmer og omverdenen.

I årevis har domænet www.hadsundboldklub.dk ligget øde hen, men nu er der atter kommet liv i kludene. Hadsund Boldklubs nye hjemmeside er stadig under opbygning, men rummer en række oplysninger, som medlemmer og andre nu kan søge rundt i - uforstyrret og uden at forstyrre andre. - Og det er vi vanvittigt glade for, siger Peter Kristiansen fra hovedbestyrelsen. Telefonen er sagt op Hjemmesiden har allerede vist sin værdi på en meget konkret facon, forklarer Peter Kristiansen: - Klubben har i årevis haft et kontaktnummer til en telefon, der står hjemme hos mig. Der har løbende været adskillige opkald om ugen fra folk, der ville spørge om træningstider, hvem der var trænere for de enkelte hold og så videre. Alt det står nu på hjemmesiden, og i de sidste tre måneder har telefonen ikke ringet. Nu tager vi konsekvensen og opsiger abonnementet. Der er ikke brug for det længere.