HB's ungdomsspillere møder superligaspillere

Fodbold 10. september 2002 08:00

HIRTSHALS: At hilse på nogle af dem, man ser spille bold i fjernsynet eller læser om i avisen i mandagens sportstillæg er en drøm for mange unge fodboldspillere. En drøm, der på torsdag går i opfyldelse for de yngste årgange i Hirtshals Boldklub. Som afslutning på årets turneringen får Hirtshals Boldklub nemlig besøg af to kontraktspillere fra AaB's superligamandskab. Christian Christansen, der har fået sin tidlige fodboldopdragelse i Tårs, og som i de seneste superligakampe har været spydspids i AaB's angreb, vil sammen med Malthe Guldager først dele bolde ud til de alleryngste sandkassespillere. Senere vil de gå med de øvrige ungdomsspillere op på træningsanlægget Nejst, hvor de vil tage del i træningen og komme med fif og gode råd.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...