Kultur

Game of Thrones vender tilbage - i 2019...

Fans af successerien må vente lidt endnu på den afsluttende sæson

”Game of Thrones” vender tilbage i 2019 med de allersidste afsnit. Foto: /ritzau/AP/Helen Sloan

”Game of Thrones” vender tilbage i 2019 med de allersidste afsnit. Foto: /ritzau/AP/Helen Sloan

WINTERFELL:Fans af hitserien "Game of Thrones" må væbne sig med tålmodighed.

Den sidste sæson af den populære serie vil nemlig først få premiere i 2019, skriver HBO i en pressemeddelelse.

Præcis hvornår den ottende og sidste sæson af "Game of Thrones" får premiere, er endnu ikke offentliggjort, men seriens skabere bekræfter, at sæsonen vil indeholde seks afsnit.

Syvende sæson af det internationale seriehit løb over skærmen i sommer, og allerede dengang lød rygterne, at Game of Thrones-fans i 2018 måtte kigge langt efter finalesæsonen.

Serien, der er skabt af David Benioff og Dan Weiss, har flere danske skuespillere på rollelisten.

Blandt de mest kendte tæller Nikolaj Coster-Waldau og Pilou Asbæk i rollerne som henholdsvis Jaime Lannister og Euron Greyjoy.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst