HCI vandt kredsfinale i fodbold stort

HCI’s bedre fysik gjorde udslaget, så holdet nu er kredsmestre i landsturningen for skolehold. PRIVATFOTO

HCI’s bedre fysik gjorde udslaget, så holdet nu er kredsmestre i landsturningen for skolehold. PRIVATFOTO

{ HAVERSLEV: Efterskolens drenge vandt 4-2 over Vestre skole fra Silkeborg og er nu kredsmestre i Ekstra Bladets landsturnering i fodbold for skolehold. Kredsfinalen blev en intens oplevelse for HCI-drengene, som fik en drømmestart, da de kom forand 1-0 efter blot fem minutters spil. Vestre Skole formåede ikke at udnytte et spillemæsigt overtag til at skabe afgørende chancer i første halvleg, men i halvlegens overtid udnyttede holdet med usvigelig sikkerhed et straffespark og bragte dermed balance i regnskabet. I anden halvleg kom Vestre bedst fra start og kom forand 2-1 efter hjørnespark. Det udløste jublel blandt de mange tilskuere på det hyggelige stadion, og nu var det for alvor op ad bakke. Men i de sidste 20 minutter gjorde HCI’ernes bedre fysik sig gældende. Efter udligningen til 2-2 stod der HCI på det meste. Som en naturlig kosekvens blev det 3-2 og i kampens overtid blev der sat trumf på med scoringen til 4-2. I den første kredskamp efter efterårsferien skal drengene fra HCI på udebane spille mod Skyum Idrætsefterskole.