EMNER

Hebron-observatører i israelsk modvind

Udenlandske observatører har i årevis været i Hebron som en midlertidig styrke - nu tøver Israel med at forlænge mandatet

HEBRON:De er efterhånden blevet en del af bybilledet i Hebron, de hvide biler, som de internationale observatører kører rundt i. Men det kan snart være slut. De første observatører kom til den sprængfarlige krudttønde på Vestbredden i 1994, og siden da har styrken stort set været i byen konstant. Nu begynder Israel imidlertid at slå bak. Styrken kaldes Tiph - Midlertidig International Tilstedeværelse i Hebron - og tidligere i denne måned påpegede Israels viceudenrigsminister, Danny Ayalon, at styrken, hvis mandat skal fornys hvert halve år, netop kun er udstationeret midlertidigt. Det nuværende mandat udløber med udgangen af januar. - Vi vil ganske afgjort ikke forny det automatisk, sagde han. Ifølge Ritzaus oplysninger er mandatet stadig ikke forlænget. Det er Israels regering og de palæstinensiske myndigheder, som sammen med de seks lande, der har observatører i Hebron, skal enes om en forlængelse. Landene er Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Tyrkiet og Italien. Af de 64 observatører, som i øjeblikket er udstationeret, er de 10 ifølge Tiph danske. Palæstinenserne vil beholde observatørerne. - Hebrons palæstinensere ønsker den europæiske styrke. I det mindste er der så vidner til de ydmygelser, som israelske bosættere og soldater udsætter befolkningen for, siger Amro Alhourani, de palæstinensiske selvstyremyndigheders repræsentant i Danmark. Den israelske side er imidlertid mere skeptisk. - Det nuværende mandat udløber som bekendt snart. Som altid må vi i sådanne anliggender vurdere styrkens arbejde og dets bidrag til sameksistens og sikkerhed for begge sider. Og da styrken efter vor opfattelse afviger fra sit mandat, overvejer ministeriet derfor i øjeblikket alle relevante informationer, som kilder i Israels udenrigsministerium siger til Ritzau. En talsmand for Tiph siger blot, at sagen om mandatet drøftes "på ambassadeniveau", og at han ikke kan kommentere det. De første observatører kom til Hebron i 1994 i kølvandet på bosætteren Barruch Goldsteins massakre på 29 bedende muslimer i Ibrahim-moskeen i hjertet af byen. Da massakren fandt sted, var israelere og palæstinenserne et halvt år forinden blevet enige om Oslo-aftalen om palæstinensisk selvstyre, herunder i en del af Hebron. Aftalen var ikke indgået formelt endnu, og der var frygt for, at massakren ville forpurre den. Observatørstyrken kom på dagsordenen, og Oslo-aftalen blev formelt indgået i maj 1994. Kort efter dukkede observatørerne op i Hebron. De fik ikke den bedste start. Palæstinenserne havde ventet, at styrken skulle beskytte dem mod jødiske bosættere, men de ubevæbnede observatører har ikke beføjelser til at gribe ind med magt, hvis der er overgreb fra den ene eller anden side. De kan prøve at tale en situation ned, men ellers blot observere og skrive rapporter, der så afleveres til parterne. Bosætterne har fra dag ét regnet observatørerne for pro-palæstinensiske og med mellemrum krævet dem ud af Hebron. Styrken er blevet trods svære arbejdsforhold, men for et par år siden blev den tvunget på flugt. Det var under Muhammed-krisen, da vrede palæstinensere angreb Tiph-hovedkvarteret, hvilket førte til, at observatørerne måtte tage midlertidigt ophold i Tel Aviv. I øjeblikket synes situationen i byen så fastlåst som nogensinde. Bosætterne agter at blive i deres enklave, og dele af Israels regering tilhører bosætterfløjen. I de palæstinensiske rækker i Hebron er stridighederne åbenbare. Det islamisk-fundamentalistiske Hamas, der ikke accepterer Israel, og det mere verdslige Fatah kæmper om magten, og det ser ud til, at Hamas står stærkt. Ved valget til selvstyreparlamentet i 2006 satte Hamas sig på alle ni mandater i byen. Ifølge den israelske avis Jerusalem Post mener Israels regering, at Tiph er ensidig i sin kritik af Israel. Observatørerne hjælper ifølge regeringen også menneskerettighedsgrupper med at samle oplysninger til anti-israelske rapporter. Omvendt mener mange palæstinensere i byen, at Tiph er en god ting, selv om styrken ikke kan gribe kontant ind. /ritzau/