Naturvidenskab

Hedebølge fortsætter i Nordjylland

Det er langt fra slut med sol og strandvejr i Nordjylland. Læs strandreportagen fra Blokhus og se denne uges vejrudsigt

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Kombinationen af søndag og sommer havde trukket mange folk til stranden. Foto: Bent Bach

Sol og mere end 25 grader næsten hele ugen. Sådan lyder vejrmeldingen for de kommende dage. Først fredag og lørdag trækker regnskyerne ind over Nordjylland. Så nyd det mens du kan. Se DMI's vejrudsigt nederst i artiklen. På stranden i Blokhus I anledning af det gode vejr i weekenden tog NORDJYSKE søndag på stranden i Blokhus. - Bare se den her karavane af biler her på stranden - det er sommer i Blokhus. Smilet er bredt og begejstringen lyser ud af Michael Krause fra Strandkiosken på Blokhus Strand. Det er nemlig lang tid siden, at stranden har været så befolket som tilfældet var søndag, da badelystne nordjyder og turister stræbte efter at finde en ledig plet i sandet. Efter flere uger med byger og blæst, var det om at gøre at nyde sommeren. For man ved jo aldrig, hvor længe det varer. Og derfor var der dømt afslapning på denne solbeskinnede dag, hvor luften var 29, brisen var let og vandet var 19. Afslapning var der derimod ikke tale om i Strandkiosken. Her havde Michael Krause og hans medarbejdere nok at gøre med at lange pølser, is og øl over disken. Endda i sådan et antal, at det var svært ved at følge med. - Jeg er løbet tørt for alt. Pølser, flütes, is osv., men heldigvis kan jeg låne af de andre erhvervsdrivende i byen, siger Michael Krause og tilføjer, at det et positivt problem. Faktisk skal vi helt tilbage til sommeren 2006 for at opleve noget lignende, lyder det fra Michael Krause, der fører logbog over vind, vejr og gæster på stranden. De mange gæster betød, at Nordjyllands Politi via de nordjyske radioer opfordrede folk til at vælge en anden strand en Blokhus eller i det mindste væbne sig med tålmodighed. På et tidspunkt var køen til stranden oppe på en halv time. Allerede i Hune begyndte trængslen og den kulminerede ved nedkørslen til stranden i Blokhus, hvor trafikken i perioder stod helt stille. Trods ventetiden var tålmodigheden tilsyneladende stor. - Så længe vi kommer til stranden og kan bade, er det ikke så galt, men det er varmt, bedyrede Vibe Falkenberg fra Lønstrup. Der skulle i øvrigt være gode chancer for også at nyde solen og stranden i de kommende dage. I hvert fald ifølge Michael Krauses vejrprognose. Han spår godt vejr de næste fem dage og opfordrer derfor folk til at udnytte situationen. - Det andet vejr kender vi alt for godt.