Hedebølge hærger Japan: To mennesker døde

To personer er omkommet, og hundredvis er kommet på hospitalet på grund af ekstrem varme i Japan.

Høje temperaturer i Japan har fået fatale konsekvenser. To mennesker er døde på grund af heden, og hundredvis er blevet indlagt på hospitalet.

En 74-årig kvinde kollapsede, da hun arbejdede i et drivhus i Chiba-præfekturet knap 50 kilometer øst for hovedstaden Tokyo. I Ibaraki, der ligger 120 kilometer nordøst for Tokyo, døde en 61-årig kvinde, da hun kollapsede i sin have.

I Hiroshima er en mand i livsfare, da han kollapsede i nærheden af en flodbred. Han var bevidstløs, da han blev kørt til hospitalet.

- Han har angiveligt fået et hedeslag, siger en lokal redningsarbejder til nyhedsbureauet AFP.

Flere end 300 mennesker er ifølge den japanske public servicestation NHK blevet behandlet på hospitalet, efter at temperaturen i flere japanske byer har passeret 30 grader. I det centrale Tokyo er der målt 33 grader, og i Tatebayashi nord for hovedstaden er der målt 36 grader.

/ritzau/AFP

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst

Mest læste