Hedegaard med i saltkonsortium

Nørresundby 1. juli 2003 08:00

NØRRESUNDBY: Den nordjyske foder- og fødevarekoncern Hedegaard udgør en del af den nye ejerstruktur bag KFK Salt i Fredericia. KFK Salt i Fredericia, som tidligere var en del af KFK-koncernen og som siden 1. oktober 2002 har været ejet af KFK Fællesdrift, er solgt til fem af konsortiedeltagerne bag KFK-købet - DLG, ØA, Hedegaard A/S, Århus Egnens Andel og Brdr. Ewers. Som direktør for selskabet er ansat 33-årige Jens Refshøj, som kommer fra en stilling som key account manager i Epoke,- en virksomhed der har specialiseret sig i maskiner til glatførebekæmpelse, hvorfra Jens Refshøj har et godt kendskab til saltmarkedet. Virksomhedens primære produkt er vejsalt, der sælges til landets kommuner og amter. Udover det danske marked opereres der også på det svenske, men også salt til fødevareproduktion samt fodersalt til foderstofindustrien spiller en væsentlig rolle for forretningen. Det årlige salg svinger af naturlige årsager efter vinterens hårdhed, men typisk er det totale salg mellem 180.000 tons og 200.000 tons om året. Med ansættelsen af Jens Refshøj har virksomheden 12 medarbejdere, som alle fortsætter under de nye ejere. rock

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...