Hedegaard splitter
Udvalg for teknik og miljø sender sag om nedrivning videre til økonomiudvalgets møde i morgen

Politikerne ser forskelligt på opgaven om nedrivning af Hedegaard-bygningerne. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch
SUNDBY:Den specielle sag om, hvem der skal betale for nedrivning af de gamle Hedegaard foderstof-bygninger i Sundby splitter politikerne. I sidste uge afviste et flertal i udvalg for teknik og miljø at give øjeblikkeligt grønt lys for, at kommunen tager af sine statslige midler til nedrivning i landdistrikterne til at få fjernet de forfaldne industribygninger.
Sagen kompliceres af, at Hedegaard-grunden i 2006 blev købt af en privatmand, Keld Tølbøll, der efter de lokales og hans egen forsikring hermed ønskede at reservere grunden til de planer om udstykning i parcelhusgrunde, som en lokal gruppe arbejdede med.
Til udvalgsmødet afleverede de lokale et dokument, underskrevet af samtlige foreninger i Sundby og Keld Tølbøll, der hermed afskrev sig en eventuel fortjeneste på salg af grunden.
- Da vi ikke kunne blive enige i udvalget, valgte jeg at sende sagen i kommunalbestyrelsen. Jeg har en begrundet formodning om, at vi når til enighed i morgen, når den behandles i økonomiudvalget, siger formanden for udvalg for teknik og miljø, Meiner Nørgaard (DF).
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.