Hedensk hus og ikke andet

På Støvring Gymnasium har ifølge NORDJYSKE Stiftstidende (24.9.) eleverne netop deltaget i et EU-seminar arrangeret af Europabevægelsen.

Kristendom 26. september 2007 21:03

Her fokuserede man bl.a. på, om det ville være rimeligt at følge den katolske paves opfordring og indskrive kristne retningslinier og værdier i en ny EU-traktat. Det er tankevækkende i forbindelse med tilvirkningen af den nye traktat for Den Europæiske Union, at nogle politikere ¿ og altså paven ¿ mener, at Guds navn, begrebet kristendom og måske Bibelen skal anføres i traktaten som dens fundament og for de værdier, EU skal bygge på. Her kan sammenlignes med præstestyret i Iran, hvor en regeringstro avis tidligere på året skrev: ¿Styret har sin legitimitet fra Allah. Det er den guddommelige legitimitet, der gør folkets støtte meningsfuld. Den legitimitet forsvinder ikke, selv hvis befolkningen holder op med at støtte den¿. Det fremgår tydeligt, at hverken demokratiet eller menneskerettigheder respekteres. Det vil imidlertid være nærliggende, om EU-parlamentarikerne og andre beslutningstagere vil skele til, hvordan formuleringerne er i forskellige demokratiske landes forfatninger. Den amerikanske Uafhængighedserklæring af 4. juli 1776 og Den franske Menneskerettighedserklæring af 26. august 1789 er blandt de mest forbilledlige formuleringer, der findes for et overordnet lovsæt i et civiliseret og demokratisk samfund. Der kan naturligvis også skeles til Danmarks Riges Grundlov. I de nævnte tekster findes Guds navn og kristendom ikke nævnt som fundament for det samfund, som forfatningen gælder. Det er naturligvis helt bevidst, at fædrene bag disse formuleringer har undladt den direkte fokusering på kristendommen vel vidende, at der i de parlamentariske forsamlinger skal være plads til andre end dem, der bekender sig til den kristne tro. Alene den kendsgerning, at ethvert civiliseret og demokratisk parlament skal forsvare religionsfrihed, synes at udelukke, at der i en forfatning for et land eller en sammenslutning af lande kan fremhæve Gud, Jesus Kristus eller kristendom som det fundament, hvorpå forfatningen bygger. Et land eller en region kan selvfølgelig ikke betegnes som gudfrygtig eller som kristen. Det kan heller ikke en forfatning eller et parlament. En sådan betegnelse tilkommer alene det enkelte individ. Tilbage i 1880 var der folketingsvalg i Danmark, og ateisten Edvard Brandes blev valgt til Folketinget. Nogle satte spørgsmålstegn ved, om en erklæret ateist ville kunne aflægge ed på at ville overholde Grundloven. Derfor fremkom venstremanden Christen Berg med følgende udtalelse: ¿Præsterne kan nu engang ikke døje, at Folketinget efter sin art og oprindelse er bekendelsesløst, at vi her i tinget ikke står på Folkekirkens grund, men at vi er et dansk, hedensk hus og ikke andet¿. Hvilken religion og tro den enkelte EU-parlamentariker bekender sig til, er en privat sag. Men i det omfang, en EU-parlamentariker er en bekendende kristen, vil dette formodentlig smitte af på hans eller hendes stillingtagen til foreliggende sager. Det ændrer dog ikke ved, at lige som Danmarks Riges Grundlov er bekendelsesløs, og Folketinget er det, må forfatningen og alle institutioner i Den Europæiske Union anstændigvis være bekendelsesløse, for her skal udelukkende tages stilling til og lovgives om alskens verdslige sager. Men selv om institutionerne inden for Den Europæiske Union principielt må betragtes som ¿et europæisk, hedensk hus og ikke andet¿, står dette faktum ikke i vejen for, at Den Europæiske Union som sit grundlæggende fundament har den civiliserede verdens demokratiske principper. Ingen demokrat kan være uvidende om, at disse principper er inspireret af Jesu Kristi lære.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...