Jammerbugt

Heftig debat om få kr.

Tre kvarter om buskort til friskoleelever endte med en ommer.

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

38.000 kr. vil det maksimalt koste i år at give friskolebørn samme buskort som folkeskoleelever. Nu skal børne- og kulturudvalget diskutere sagen igen, efter at et stort flertal i byrådet har sendt den tilbage. Fyordet "tillægsbevilling" var udløsende faktor. Foto: Grete Dahl

En udgift på maksimalt 38.000 kr. i år til buskort til friskoleelever afstedkom tre kvarters ophedet debat på kommunalbestyrelsesmødet onsdag aften. Den mundede til overflod ud i, at sagen af et stort flertal sendtes tilbage til børne- og kulturudvalget til fornyet behandling. Til sammenligning var byrådet forinden kommet forholdsvis kortfattet gennem et årsregnskab 2007 og en budgetopfølgning 2008, der viser henholdsvis et negativt resultat på 50 mio. kr. og en prognose, der lyder på 25 mio. kr. underskud i forhold til budgettet. Årsagen til den store ståhej om det lille beløb var et fyord i dagsordenteksten, "tillægsbevilling". Et ord som Sonia Luther Nielsen (V) kaldte en fejl. Læs mere i NORDJYSKE Stiftstidende's Jammerbugt-sektion fredag.