Heftig regn stopper Nicki Pedersen og co. i Sverige
Verdens bedste speedwaykørere kommer ikke til at kæmpe om VM-point i svenske Målilla lørdag aften.
Det Svenske Grand Prix i speedway, som skulle have startet klokken 19 lørdag, er flyttet til klokken 10 søndag på grund af regn, oplyser arrangørerne.
Løbet i Målilla er det sjette i VM-serien i år, og ingen danskere blander sig i den samlede topstrid.
Amerikanske Greg Hancock fører med 66 point. Bedste dansker er Peter Kildemand på niendepladsen. Han er lige foran landsmanden Nicki Pedersen.
/ritzau/
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.