Heftig sygehusdebat
I otte uger skal de nordjyske borgere drøfte, om der er alternative til at lukke sygehusafdelinger

Sygehusafdelingen i Dronninglund har tidligere været truet, og den er nu igen central i sygehusdebatten. Arkivfoto: Michael Koch Michael Koch
NORDJYLLAND:Sygehusafdelingerne i Dronninglund og i Nykøbing Mors er i fare for at blive lukket, mens flertallet af regionsrådets medlemmer ikke er interesseret i at kaste en lukning af afdelingen i Hobro ind i debatten om fremtiden sygehusstruktur.
Der er ikke ændret noget i det oplæg til ny sygehusstruktur, som regionsrådet i går fik forelagt. Efter mere end to timers til tider heftig debat om oplægget blev det besluttet i otte uger at sende planen ud i offentlig høring.
Det bliver så op til borgerne om de kan komme med alternativer til de forslag, der er beskrevet i oplægget.
Kun Venstre-manden Peter Therkildsen talte for at bringe en lukning i Hobro ind i debatten. Den tanke fik en hård medfart blandt nogle af de øvrige regionsrådsmedlemmer.
- Et dybt useriøst forslag, lød den fra den radikale anden næstformand i regionsrådet, Ninni Lodahl Gjessing (RV).
Kun Enhedslistens to medlemmer mente ikke, at oplægget var godt nok til at det kunne sendes ud i offentlig debat.
I juni skal regionsrådet tage endelig stilling til en ny sygehusstruktur i Nordjylland.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.