Hegnet rives ned

Karolinelund skal fremstå mere åben, så hegnet ved den nordlige port må lade livet

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Søndag eftermiddag blev hegnet ved Karolinelunds nordlige port fjernet. Der skal nemlig ikke være tvivl om, at Karolinelund er åben for offentligheden.

- Der er flere, der har fortalt os, at parken virker lukket med hegn og pigtråd, og det vil vi selvfølgelig gerne have lavet om på, fortalte landskabsarkitekt Karen Luise Winther Høgsbro fra Aalborg Kommune.

Aalborg Kommune og Platform4 havde inviteret alle interesserede til at komme og give en hånd med. Så søndag eftermiddag var der livlig aktivitet i parken.

Drømmer om skaterbane

En af de frivillige, der var mødt op, var Lars Peter Andersen, og det var der en ganske særlig grund til.

- Det er faktisk for at vise ansigt. Jeg vil rigtig gerne have lov til at bruge et stykke af asfalten til at lave en skaterbane, så det er lidt en måde at få foden indenfor, forklarede han.

- Det her kunne være det oplagte sted, fordi mange skatere bruger parken i forvejen, og så ville der også komme en masse liv i parken.

Arbejdet fortsætter

Efter påsken fortsætter arbejdet med at rive hegnet ned, når kommunens entreprenører fjerner de sidste rester af hegnet og lågerne i porten.

Om den runde bue får lov til at blive stående, er endnu ikke bestemt, så det må tiden vise.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.