Sæderup

Heick, hotdogs og høje hurraråd

Keld og Hil­da Heick er et stort hit på Æld­re­cen­ter Ulstruplund og er der­for hy­ret til at un­der­hol­de ved 50 års ju­bi­læ­et på ons­dag. AR­KIV­FO­TO

Keld og Hil­da Heick er et stort hit på Æld­re­cen­ter Ulstruplund og er der­for hy­ret til at un­der­hol­de ved 50 års ju­bi­læ­et på ons­dag. AR­KIV­FO­TO

HORNUM:I 1957 flyttede de første beboere ind på plejehjemmet i Hornum. På onsdag markerer beboerne og personalet de første 50 år, der har budt på mange forandringer i bygningerne, der nu bærer navnet Ældrecenter Ulstruplund. - Jubilæet falder selvfølgeligt på et lidt upraktisk tidspunkt midt i sommerferien, men fest skal der være, lover centerleder Birgith Sæderup. Keld og Hilda Heick har før optrådt på Ældrecenter Ulstruplund og det med stor succes. - Derfor har vi fået fat i dem igen, fortæller centerlederen, der har sammensat dagens program sammen med en gruppe af beboere og personale. - Når vi har råd til Keld og Hilda Heick, så er det først og fremmest, fordi vi stadig nyder godt af ”Ingeborgs Mindefond” fortæller Birgith Sæderup. Midlerne i ”Ingeborgs Mindefond” er resultatet af en arv fra en tidligere beboer. Nu skulle man måske tro, at der var dikteret festmiddag om aftenen. Det er der ikke. Beboerne her nemlig selv valgt, at middagen skal indtages ved en pølsevogn sidst på eftermiddagen. - Når vi hygger en gang om ugen, så er beboernes foretrukne ret faktisk hotdogs, fortæller Birgith Sæderup. Hornum bliver i dagens anledning klædt ud med flagallé og over middag er, hvem der måtte have lyst, inviteret til reception med lidt godt at spise og jubilæumskage. - Vi er lidt oppe mod nogle høje ferieodds, men vi håber, at mange kigger forbi alligevel, siger Birgith Sæderup, der som en del af personalet har planlagt ferien efter jubilæumsdagen.