Musik

Heksekedlen

Det føles som om, der er grønt lys hele dagen på Vesterbro, der bruges af 19.000 biler i døgnet

VESTERBRO:Den er vild, støjende og osende som en gade i Bangkok. Navnet er Vesterbro, og det er som, at der er grønt lys hele dagen på byens mest trafikerede gade. Vesterbro har sin helt egen puls og er det nærmeste Aalborg kommer på en rigtig storby. Her er Tyren, Gåsepigen, lysreklamer, brølende trafik med 19.000 biler i døgnet, stimer af mennesker der trækker forbi de mange små handlende og de listige værtshuse. Det er også byens hovedtrafikåre, der løber over Limfjorden. Vesterbro snor sig som en slange gennem byen, men den er langsomt ved at skifte ham, for grillbaren er udskiftet med en ny café, det gamle dansested Ambassadeur er udskiftet for flere år siden med et fitnesscenter, istedet for tankstationen finder man i dag en Seven Eleven. Gaden er også kendt for funkisbyggerierne, og Vesterbro er det mest helstøbte gaderum i landet. En af de to formand for Vesterbro Gadeforening, Evald Rask fra Nordjysk Revision, kan se Tyren fra sit skrivebord. Han har fulgt gaden siden 1966. - Den er lidt flyvsk, der kører biler frem og tilbage og cykler, og knallerter der kører med 60 kilometer i timen, den kan godt virke lidt hekstisk, siger Evald Rask. Han så gerne, at politikerne tog tyren ved hornene og fjernede p-afgiften på parkeringspladsen ved Gåsepigen. Evald Rask gør nemlig opmærksom på, at det er svært at komme af med bilen på Vesterbro, og det betyder, at det er svært at drive en butik. - Vi gør opmærksom på, at det går ud over de små erhvervsdrivende, siger Evald Rask, der peger på, at der er stor udskiftning i forretningslokalerne, siger formanden. Gadeforeningen forsøgte uden held at få lavet en nærbanestation ved Gåsepigen for at få flere potentielle kunder. - Det hele bliver i dag slæbt gennem Vesterbro og ud i City Syd. Else Andersen har ikke fulgt med strømmen ud af byen, hun har boet på Vesterbro i 40 år. Hun flyttede til lejligheden sammen med hendes mand fra en kælderlejlighed, fordi det dengang ikke var til at få andre lejligheder. Hun er glad for Vesterbro, fordi man her er tæt på alting. Der sker noget - Der sker noget hele tiden, man er ikke alene, siger Else Andersen med et smil. Selvom hun helt oppe på fjerde sal, kan man høre bilerne, og det er som om at der er grønt lys hele dagen på Vesterbro. - Jeg vil da sige, at dengang vi flyttede ind og så til nu, der er sket fantastisk meget med støjen, siger Else Andersen, der dog foretrækker Vesterbro frem for Boulevarden, som hun synes er stille og trist. Vesterbro er en blanding af butikker, madsteder, værtshuse, solarier, ejendomsmæglere og meget mere. Finn Møller ejer "Klaverstemmeren", hvor man man kan købe sig et nyt klaver eller flygel. Tidligere lå byens første varehus Borgerporten her. Finn Møller synes, det er dejligt at drive forretning på Vesterbro, fordi der kommer så mange mennesker forbi. Det dyreste flygel i butikken koster 325.000 kr., men prisen stemmer ikke altid overens med pengepungen. - Hvor mange personer købet et flygel til til 500.-600.000 kr., ikke så mange, siger Finn Møller. Fra Saigon til Aalborg Længere nede ad gaden sørger Mai Lien og hendes systue for at folk får repareret deres tøj. I 1979 kom hun til Aalborg fra Saigon i Vietnam. Butikken åbnede hun for 12-13 år siden, og det har hun ikke fortrudt. - Det er godt nok fint, men det larmer meget, siger Mai Lien. Hun er glad for arbejdet. - Jeg kan godt lide at sidde stille og sy. Hun nøjes dog ikke med at passe butikken, om natten arbejder hun også på Skovsgård Fjerkræslagteri med bl.a. at pakke kyllinger. Stamgæster Tempoet er højt den travle gade, og der er mange steder, hvor man kan slappe af og kigge ud på travlheden bl.a. på Pari Bar, der har været nabo til Limfjordsbroen siden 1938. Her er 80 procent af gæsterne ifølge indehaveren K. E. Brix stamkunder bl.a. Orla Kristiansen, der kigger forbi næsten hver dag. - Det er fordi, der er et socialt samvær her. Der er hyggeligt, og man bliver modtaget godt, siger Orla Kristiansen. Mange af de gamle værthuse i Aalborg må lukke, men Pari Bare bliver ved med at bruge oplukkeren. - Vi har fremgang, når de andre lukker, siger K. E. Brix. Nogen vil måske mene, at Vesterbro er støjende og snavset ja direkte grim, men ikke desto mindre kan man også finde en skønhedssalonen Conny, Parfurmeri og Hudpleje her. Forretningen har forskønnet Aalborg i 39 år. For halvandent år siden overtog Karina Dahl stedet. - Jeg er meget godt tilfreds, fordi der kommer så mange forbi, siger hun. Som så mange andre steder på Vesterbro, er der lyddæmpende ruder i for at tage noget af støjen. Kom forbi Der er også lidt orientalsk over gaden i hvert fald, hvis man besøger Mansour M's tæppeforretning, der sælger tæpper fra bl.a. Iran, Persien og Afghanistan. I 1991 kørte Mansour forbi Aalborg, og siden da har han haft butik her. - Jeg kom forbi og fandt ud af, at det var en venlig by, men jeg kunne bare ikke finde en parkeringsplads, siger Mansour. Tæppeforretningen har som alle andre tæppeforretninger udsalg, men hvorfor er der udsalg hver dag, når det drejer sig om tæpper. - Hvis vi ikke gør det, så gør de andre det, siger Mansour, der skyder skylden på den hårde konkurrence.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst