Kås

Heksen kostede 80 is

KAAS:Sankthans-festen lørdag aften i Kaas Sports- og Lystanlæg ser ud til at blive en succes. Kaas Borgerforening, som er arrangør, er overrasket over den store interesse for at være med. - 145 er tilmeldt spisning i teltet. Det er betydeligt flere end vi havde regnet med, siger en glad formand, Kjeld Poulsen. Båltalen holdes af tidligere EU-parlamentsmedlem Lis Jensen, Kaas. Der bliver også underholdning for børn, som Gitte Madsen står for. Udover det store bål, bliver der også et glødebål, hvor børnene kan bage snobrød. Krummehuset har sørget for, at der er dej til alle. I toppen af bålet sidder en heks, som SFO’en i Kaas har fremstillet. - De skulle alligevel fremstille en heks til deres egen sankthans-fest torsdag aften. Derfor var de helt med på, at lave en ekstra heks til os. Vi kvitterer med 80 is, fortæller Kjeld Poulsen. soj