Helårsdæk dumper test af vinterdæk

Fire af fem helårsdæk dur ikke som vinterdæk, viser stor FDM-test.

Jens Skriver Steffensen,
Sne, frost og glatte veje kan gøre det til en udfordring at køre bil om vinteren. Arkivfoto
Biler 22. september 2011 17:07

Det kan aldrig vare, så byder vejrudsigten på nattefrost og glatte veje, og det er på tide at få vinterdæk på bilen. Hvis altså man ikke stoler på sine helårsdæk. Og det kan altså, ifølge en ny test af vinter-og helårsdæk, være en god ide at se efter, hvad der sidder på bilen. FDM har testet hele 35 nye vinter- og helårsdæk, og sidstbævnte gør sig dårligt i testen og kan give en falsk tryghed. - Mange dæk bliver solgt som helårsdæk, selv om de i virkeligheden er komplet uegnet til at køre i vinterføre. Som vores test viser, dumper fire ud af fem på underlag som sne og is. Derfor kan udtrykket "helårsdæk" også være misvisende, da mange tror, de får et dæk, der så at sige er både sommer- og vinterdæk i et, men i virkeligheden er hverken eller, siger bilteknisk redaktør på FDM's blad Motor Søren W. Rasmussen. Brug vinterdæk FDM anbefaler derfor at man skifter til vinterdæk, der, sammenlignet med helårsdæk, har de rigtige og nødvendige egenskaber til at klare sig på veje med sne og is. Hele FDM's test af vinterdæk kan ses på deres hjemmeside HER

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...