Held og lykke med opgaven

Sidst Danmark havde EU-formandskabet, blev Europa samlet fra Øst til Vest, da daværende statsminister, Anders Fogh Rasmussen (V), i 2002 på topmødet i Bella Centeret kunne sige efter lange forhandlinger: "Vi har en aftale". Det var den historiske udvidelse med de tidligere øst- og centraleuropæiske lande. En tilsvarende succeshistorie er ikke på dagsordenen lige nu, nej, det handler faktisk om det modsatte. At holde sammen på de 27 EU-lande, som er splittede mellem eurolandene og ikke eurolande under den værste økonomiske og politiske krise i EU siden starten i 1957. EU blev skabt på ruinerne af Anden Verdenskrig af mennesker, som havde oplevet to verdenskrige på kort tid. Forbavsende mange af ideerne fra starten har overlevet og bruges den dag i dag. De store europæere, Winston Churchill, Jean Monnet, Robert Schuman og Konrad Adenauer, ville skabe et fællesskab, der igennem et tæt samarbejde kunne udbygge Europa og skabe vækst og fremgang for befolkningen og forhindre nye store krige. Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, som Kul og Stålunionen blev omdøbt til, bygger på et overstatsligt - og et mellemstatsligt samarbejde imellem selvstændige stater, sådan er det også i dag. Det Indre Marked og den lange række af fælles politik - og aftaleområder har skabt vækst og velstand til os alle. Der har været mange kriser undervejs i de forgangne 54 år, hvor EF voksede fra seks medlemslande til det EU, vi kender i dag med 27 medlemslande, og Kroatien på vej som nummer 28 i 2012. EU vil også overvinde den nuværende krise og samarbejdet vil fortsætte til gavn for alle borgere i Europa. Derfor bliver det en kæmpeopgave for Danmark at holde sammen på de 27 medlemslande. Det er en ny dimension for et formandsland. Skal alle vigtige beslutninger i fremtiden træffes af alle 27 EU lande i fællesskab, eller bliver de 17 Eurolande alene eller sammen med de ni lande, der lige nu er uden for Eurozonen igennem en aftale om "Europagten". England har, som bekendt, sagt fra, hvilket gør forhandlingerne lettere. I de 10 år, hvor jeg var medlem af Europa-Parlamentet, har jeg på nærmeste hold oplevet 20 formandslande, som med skiftende held har ledet EU. Det er en klar iagttagelse, at de små lande næsten altid klarer sig godt. De er velforberedte og ved, at uden venner og hjælp udefra kan de ikke gennemføre noget som helst. De store lande falder tit igennem med kæmpe dagsordener, dårlig forberedelse og tro på egen arrogance og evner blot, fordi man er et stort land. Vi plejer at sige, at ca. 80 pct. af sagerne overtages fra det forrige formandsland, og kun 20 pct. er så nye emner. Formandslandene arbejder i grupper på tre lande, Danmark overtager fra Polen og afleverer til Cypern 1. juli i år. Det danske formandskab er igennem de seneste to år blevet forberedt af Statsministeriet og Udenrigsministeriet, hvor dygtige embedsmænd har planlagt forløbet i de kommende seks måneder. Alle andre ministerier er så blevet inddraget i det omfang, som løbende og kommende sager kræver. Statsminister Helle Thorning - Schmidt (S) får naturligvis en nøglerolle, selv om det bliver på en helt anden måde, end det var i 2002, da Anders Fogh Rasmussen ledede det danske formandskab. Det nye er, at EU - Præsident, Herman Van Romquy, er daglig leder af Det Europæiske Råd (topmøderne). Som formandsland skal man lytte og være på god fod og venner med de 26 andre medlemslande, man skal kunne mægle, når det strammer til i de sene nattetimer. Polen har leveret et meget stærkt og dygtigt formandskab, som der er meget respekt om. Polen fraveg faktisk de uskrevne regler om at være neutral og mægle. Selvsikre polakker viste profil og kant og valgte side i meget følsomme sager som f. eks. redningsplanen for græsk økonomi. Den polske europaminister, Mikolaj Dowgielewicz ,sagde meget rammende: "Man kan godt være både ærlig og mægle uden samtidig at lade sig kastrere". Jeg kan bekræfte gennem mine månedlige besøg i Europa - Parlamentet, at sådan var det. Polen er et stort land, som taler med stor vægt, men således kan Danmark ikke agere. Danmark får en hovedrolle det næste halve år for at sikre euroens overlevelse og dermed i realiteten, at EU fortsat er et kraftfuldt politisk og økonomisk projekt. Jeg er overbevist om, at det vil ske, og at der, når krisen er overstået, vil være et stærkere EU, hvor kernen er de lande, der står sammen om euroen. Jeg ønsker regeringen held og lykke med opgaven, jeg glæder mig til at følge med på nærmeste hold.