Hele 10. årgang tager til Tanzania

ELEVERNE FRA 10. årgang på Farsø Efterskole har blandt andet solgt varer fra ulandene for at samle ind til turen til Tanzania. Arkivfoto

ELEVERNE FRA 10. årgang på Farsø Efterskole har blandt andet solgt varer fra ulandene for at samle ind til turen til Tanzania. Arkivfoto

STISTRUP:I dag drager hele 10. årgang fra Farsø Efterskole afsted til Tanzania. De 25 elever og tre lærere skal være væk i to uger. Skolens mål med rejsen er, at den skal bidrage til at give eleverne et større perspektiv på verden og gerne få dem til at reflektere over livet. Afrikaturen indgår i skolens nye internationale linje, som samtlige elever på 10. årgang har meldt sig til. Eleverne har siden skoleårets start forsøgt at skrabe penge sammen til turen, dels ved at afholde et cykelsponorløb og dels ved at sælge varer fra ulandene. Det lykkedes at skaffe cirka 85.000 kroner, men eleverne har alligevel skullet lægge 6500 kroner hver til rejsen. I Tanzania skal eleverne besøge flere projekter, som Danmission driver i det nordvestlige hjørne af landet. De skal blandt andet besøger en skole, et hospital og et uddannelsesprojekt for unge.