Hele byen bakker op om samlingshusplan

Der er brug for frivillige hænder til at gøre en indsats i Ø. Brønderslevs ny samlingssted

Borgerne bakker op om projektet i Ø. Brønderslev. Foto: Per Drustrup Larsen

Borgerne bakker op om projektet i Ø. Brønderslev. Foto: Per Drustrup Larsen

Der er stor lokal opbakning til det store projekt i Ø. Brønderslev omkring indretning af et samlingshus. Selve samlingshuset opføres af professionelle håndværkere, men byggeriet fører meget med sig, og i weekenden var en halv snes frivillige i gang med arbejdet i det tidligere klubhus. Samtidig blev der holdt stormøde i hallen, hvor byggeprojektet blev præsenteret. Østsidehallen, Ø. Brønderslev Borgerforening, Ø. Brønderslev Idrætsforening og menighedsrådet. Byggeleder Peter Andersen oplyser, at der er brug for frivillige hænder til en række opgaver. Tirsdag kommer spær til selve samlingshuset, og de rejses onsdag og torsdag. Det samlede projekt er på 6,5 mio. kr. Ifølge Peter Andersen er finansieringen ved at være på plads. -Der har været en fantastisk opbakning af borgere, og vi har modtaget ca. én mio. kr. i LAG-midler. Olav Jørgensen spurgte, hvordan man stiller sig økonomisk, hvis ikke det nuværende forsamlingshus sælges. Peter Andersen sagde, at der så må spares på f.eks. inventar og kunst. Formand for Ø. Brønderslev Borgerforening, Birgit Søndergaard, kunne oplyse, at der nu sættes ekstra ind for at få solgt huset. Der er budgetteret med, at salg af forsamlingshuset på Elmevej giver 500.000 kr., der kan benyttes i samlingshuset. Ø. Brønderslev Menighedsråd flytter sin konfirmandstue til samlingshuset. - Vi glæder os til, at vi kan rykke i nye lokaler, bemærkede formand for menighedsrådet, Pia Marianne Christiansen. Der skal være konfirmationsforberedelse i samlingshuset, selv om skolen har mistet sin 7. klasse, ligesom mini-konfirmander skal have til huse her. Der skal være kontorer til præst og organist. Dog bibeholder sognepræst Rune Christensen sit kontor hjemme i præstegården. Planen er, at motionscentret skal flytte ind i det nuværende klubhus/mødelokale, idet der er behov for mere plads til motionisterne. Motionisterne kommer højst til at holde fri for vægte og løftestænger i to dage. I dag er der forbud mod at holde 18-års fødselsdagsfester i forsamlingshuset. Birgit Søndergaard sagde, at er sket af hensyn til naboer, der har klaget. - Når vi får Samlingshuset, skulle der ikke være den slags problemer. Vi tror, at alle vil føle, at samlingshuset er deres, bemærkede Birgit Søndergaard. Birgit Søndergaard kunne også fortælle, at der må holdes svendegilde i samlingshuset, men der må ikke laves ekstreme løjer. Der bliver produktionskøkken i tilknytning til Samlingshuset, som kan lejes i forbindelse med leje af en sal. Målet er, at samlingshuset skal udlejes meget mere end forsamlingshuset bliver i dag. Det er planen, at der skal ansættes en person til at stå for udlejning og pasning af samlingshus med mere. Ligeledes skal der en forpagter på kioskdelen. Men denne stilling kan kombineres med kridtning af baner, trøjevask med mere, så der i begyndelsen er en rimelig indtjening for den person, der ansættes. Peter Andersen satser på, at projektet er færdigt 1. august eller senest 1. september.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.