Hele byen er en stor legeplads
Det er populært at springe på mure og vejskilte

Galleri - Tryk og se alle billederne.
JERSLEV:I Jerslev- og Brønderslev-området kan man opleve unge hoppe rundt på mure og vejskilte og måske endda forsøge sig med en lodret mur.
Jerslev-Sterup Idrætsforening har faste hold i parkour, og der er også sommerskolehold i den utraditionelle aktivitet.
Det er Tobias Pølund og Gordon Skarnvad Neilson, der er instruktører. Tobias Pølund har flere års erfaring, mens det er første år Gordon Skarnvad Neilson er instruktør, men han har gennem tre år været elev på holdet.
Det var i sin tid fysioterapeutstuderende Line Pølund, der indførte parkour i Jerslev. Oprindeligt underviste hun i judo, men blev så bidt af parkour, og hun har siden lært mange unge op i teknikken. Men hun leder stadig judo.
Det var under et ophold på Gerlev Idrætshøjskole, Line Pølund faldt for parkour.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.