Hele huset fyldt op med lopper

Thise Forsamlingshus havde lopper begge dage i weekenden

EMNER 26. september 2005 06:00

THISE: Aldrig har der været så mange lopper ved det store, årlige loppemarked for og i Thise Forsamlingshus. Faktisk var der i weekenden så mange, at de slog telt op ved siden af - men det blev ikke et loppe-cirkus. Lopperne var ikke så akrobatiske - en ko og en hest tæt på teltet ænsede dem knapt. Ud fra forsamlingshuset kommer en glad dame med favnen fuld af gardiner. - Dem fik jeg for 40 kr. - alle sammen, tilføjer hun. Inden for står Kristian og handler i legetøjsboden. Han er også godt tilfreds, for maskinpistolen, han har udset sig, koster kun fem kr. Mange frivillige sælgere køber selv nogle af varerne, bl.a. ti-årige Christinna, som passer legetøjsboden for første gang. - Jeg købte en sjov sparegris med to lyserøde grise, fortæller hun. Traktor-Kaj Kristensen er auktionarius og får hurtigt en munter stemning blandt det talstærke publikum. Alt fra en gammel mælkespand til indrammet strapudemaj langer han over bordet, som er et sløjdbord. Hammerslag er med en grydeske i bordet. - Jeg har kun 20 kr. tilbage, siger Jytte Sloth på anden række, da hun byder. Og det gør hun på det meste. Til sidst er hun nødt til låne 20 kr. mere af sin mand - "men det går fra lommepengene!", lyder det fra sidelinjen. - Vi når nok ikke op på de sædvanlige 10.-15.000 kr, for der er færre gode sager, siger Hanne Pedersen, formand for forsamlingshuset.dving

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...