Hele kommunen bakker op om ny telefonbog

Litteratur 9. marts 2003 07:00

BRØNDERSLEV: Brønderslev Kommune, Brønderslev Erhvervsudvikling og Brønderslev Handelsstandsforening har succes med den fælles vejviser/telefonbog. Det kom frem på Brønderslev Handelsstandsforenings morgenmøde. Formand for Brønderslev Handelsstandsforening, ejendomsmægler Hans Henrik Hansen, glædede sig over initiativet, og at det lykkes så godt. Områdechef Lars Nielsen fra NORDJYSKE Medier kunne glæde sig over, at de sælgere, der er sat på opgaven, har fået en god modtagelse. Han fortalte, at det går virkelig godt med salg af annoncer til telefonbogen, og at det er planen, at samtlige forretninger, firmaer med mere, skal besøges. - Alle steder er vi ventet, og kunderne synes, at det er en god idé med en fælles vejviser/telefonbog. Der er i et halvt år arbejdet på at udgive én fælles lokal vejviser/telefonbog. Hidtil er der udkommet tre, men det har været et problem for mange handlende og virksomheder, at de skulle sprede annonceringen på tre bøger. Det er baggrunden for, at Brønderslev Kommune, Brønderslev Handelsstandsforening og Brønderslev Erhvervsudvikling gået sammen om at udgive én telefonbog, som skal være den, alle benytter. Borgmester Jens Arne Hedegaard har opfordret alle i Brønderslev Kommune til at bakke op om dette lokale initiativ. Telefonbogen skal udkomme i 15.000 eksemplarer, og dækker således Brønderslev Kommune og nærmeste opland. Den gruppe, der har arbejdet med telefonbogen består af formand for Brønderslev Handelsstandsforening, Hans Henrik Hansen, erhvervschef Bente Albeck-Madsen, Arne Jensen fra Arne J. samt Brønderslev Kommunes kommunikationskonsulent, Mette Krogh Jacobsen. Anders Østenkær fra A. Rich. Laursen sagde på morgenmødet, at han mener, at telefonbogen skal udkomme i et større område. Områdechef Lars Nielsen sagde, at det skal drøftes nærmere i den gruppe, der står bag projektet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...