Helenius: Nu skal vi smadre Hobro
Efter den tiltrængte sejr kigger AaB’s målscorer mod næste kamp
HADERSLEV: - Det var en forløsning for os at få en sejr. Det har vi ikke fået i fem kampe, så det var noget, der var tiltrængt. Men det var også en fed måde, vi vandt kampen på. Vi var et voksent hold i dag og vandt mange fysiske dueller, selvom SønderjyskE måske er et fysisk stærkere hold. Vi ville det i dag, og det er den udstråling, der skal komme hver eneste gang.
Nicklas Helenius var en glad mand efter sejren på 3-0 over SønderjyskE søndag eftermiddag. En sejr, der blandt andet kom i hus takket være et mål fra frontløberen.
- Jeg brændte en chance lige inden, men havde en fornemmelse af, at jeg ville få en chance til, hvis jeg blev ved med at kæmpe derinde, og det synes jeg, at jeg gjorde. Og så fik jeg den og scorede med venstreskøjten. Det er ikke så tit det sker, så det var dejligt, siger lejesvenden fra Aston Villa.
Han og holdkammeraterne kan nu begynde at kigge opad i tabellen igen, selvom de fortsat ligger på syvendepladsen.
- Nu skal vi smadre Hobro. Det trænger vi til. Hvis vi spiller sådan her - med det gåpåmod og den selvtillid - så tror jeg også, vi vinder igen i næste weekend, og så bliver det lidt sjovere at kigge opad i tabellen, siger Helenius.
Lokalbraget mod Hobro spilles fredag aften på NORDJYSKE Arena.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.