Helenius skal måske udlejes

Nicklas Helenius får ikke meget spilletid i Aston Villa, så nu overvejer han andre muligheder

Selvom mange nordjyder sikkert drømmer om at se Nicklas Helenius tilbage i AaB-trøjen, er det nok næppe realistisk i denne omgang. Arkivfoto: Grethe Dahl

Selvom mange nordjyder sikkert drømmer om at se Nicklas Helenius tilbage i AaB-trøjen, er det nok næppe realistisk i denne omgang. Arkivfoto: Grethe Dahl

BIRMINGHAM:Det er ikke blevet til meget spilletid for Nicklas Helenius siden han skiftede fra AaB til Aston Villa i sommer.

Selvom han både fik spilletid og ros i træningskampene op til sæsonen, har han måtte nøjes med tre indhop i Premier League og et par kampe i Capital One Cup’en. Flere gange har han været helt ude af truppen til Aston Villas kampe.

Klubben skulle derfor være opsatte på at leje angriberen ud, når transfervinduet åbner i januar. Og nu åbner Helenius-lejren også op for den mulighed.

- Nicklas er i en alder, hvor han skal have så meget spilletid som muligt. En udlejning vil ikke nødvendigvis være et nederlag for ham, hvis det kommer dertil. Det vigtigste er, at han udvikler sig og har udsigt til spilletid. Vi er i løbende dialog med Aston Villa, og jeg forventer, at vi tager en snak med dem igen, når transfervinduet åbner, siger spillerens agent Mads Bach Lund til BT.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.