Helenius træt af reddet hovedstød

AaB-matchvinderen viste sit store potentiale mod Randers

Nicklas Helenius spillede en stor kamp for AaB og jubler her sammen med Kasper Bøgelund over sin scoring. Foto: Lars Pauli

Nicklas Helenius spillede en stor kamp for AaB og jubler her sammen med Kasper Bøgelund over sin scoring. Foto: Lars Pauli

RANDERS:Nicklas Helenius kronede en flot indsats mod Randers FC med at sikre 1-0 sejren på en smuk scoring, men AaB’s landsholdsspiller var ikke helt tilfreds efter kampen.

Han ærgrede sig over, at et godt hovedstødsforsøg blev reddet på stregen af venstrebacken Tamboura.
- Det var jeg træt af, for jeg ville meget gerne kunne tage med mig videre, at jeg også har scoret på hovedstød i Superligaen, men hvis jeg fortsætter med at udvikle mig på den front, så skal det nok komme.

Lovord fra Kent Nielsen

Også træner Kent Nielsen var overrasket, da han så sin lange angriber stige til vejrs ved den fjerneste stolpe.

- Ja, den havde jeg nok ikke lige set komme. Men generelt spiller Nicklas jo forrygende. Inden pausen viste han for alvor, at han er en af Superligaens bedste angribere, når det kører for ham. Han ejede banen og fik for alvor vist sit store potentiale.
Nicklas Helenius er nu oppe på otte sæsonscoringer i Superligaen, og i alt har han lavet 27 Superliga-mål i karrieren.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.