Sport

Helenius ventes at træne med

Aftalen med angriberen er egentlig udløbet

Nicklas Helenius ventes også at dukke op, når AaB onsdag træner på Hornevej, selvom lejeaftalen er udløbet. Foto: Michael Bygballe

Nicklas Helenius ventes også at dukke op, når AaB onsdag træner på Hornevej, selvom lejeaftalen er udløbet. Foto: Michael Bygballe

AALBORG:Nicklas Helenius spillede tirsdag 45 minutter, da AaB besejrede Viborg med 4-2 i den første testkamp frem mod den nye sæson i Superligaen.

Men samtidig var det egentlig også hans sidste indsats for AaB i denne omgang. Lejekontrakten fra Aston Villa udløb nemlig til midnat i aftes, og dermed skal han egentlig retur til England.

- Jeg vil helst ikke kommentere så meget på det lige nu, men jeg regner da med, at der snart kan meldes noget ud, siger angriberen, der hele tiden har fastholdt, at en permanent aftale med AaB er hans førsteprioritet.

- Det er det også stadig. Ellers ville jeg heller ikke rende rundt i Aalborg og træne med endnu, siger angriberen.

Træner Lars Søndergaard forventer da også, at Nicklas Helenius dukker op, når AaB mødes til træning onsdag formiddag.

- Det er jeg ret sikker på, at han gør. Der kommer selvfølgelig nogle forsikringsmæssige ting i spil, hvis der ikke foreligger en aftale om, at han er AaB-spiller. Men mon ikke han dukker op og kigger på alligevel, siger træneren med et skævt smil.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst