Helhedsløsning og (u)ansvarlighed

RENOVERING:Renoveringen af Østergade i Aabybro er tilsyneladende nu færdig. Projektet er arkitektonisk velafstemt, rimeligt tilpasset omgivelserne og pænt grænsende til smukt samt øjensynligt også udført af materialer af høj kvalitet. Den praktiske og håndværksmæssige udførelse er sikkert også i orden. Men så er det vist også slut med det positive. Der er overhovedet ikke taget hensyn til, at der også færdes mange cyklister i området – både børn og ældre med begrænsede færdigheder i slalomkørsel. De oplever en særdeles spændende men desværre også en meget farlig tilværelse, når de henvist til kørebanen skal passeres af den tætte strøm af biler i to retninger; biler der ikke har særligt brede vognbaner til deres rådighed. Oplevelsen er ikke mindre spændende og udfordrende for bilisterne, der altid vil være taberne – de skyldige ved de uundgåelige uheld. Men herved er det måske ikke slut. Det fremgår af debat og medier, at politikerne overvejer parkeringsbegrænsninger og opfølgende kontrol ved et privat firma – Parkeringskontrol Nord (- med hvilket indtægten fra uundgåelige parkeringsafgifter deles i et eller andet forhold). Og der vil uundgåelig blive uddelt mange parkeringsafgifter. For det første er firmaet kendt for at være endog meget effektivt – det er jo indtægten – og meget lidt fleksibelt i sine vurderinger og afgørelser med få og meget vanskelige – næsten umulige anke- og klagemuligheder. For det andet er parkering uden overtrædelse af regler og bestemmelser uhyre vanskelig – grænsende til det umulige. De afsatte parkeringspladser er så små og snævre – specielt i bredden, at det ene hjulsæt enten vil berøre fortovet eller kørebanen; hvilken af delene er ligegyldigt, da begge vil være en overtrædelse af reglerne og dermed udløse en parkeringsafgift. Planen for parkering og ideen med parkeringsrestriktioner med opfølgende kontrol er næppe til gavn for hverken forretningsdrivende, kunder eller andre trafikanter. Men et sådant projekt må da være lavet med et eller andet positivt formål? Det kan da ikke udelukkende være manglende evner eller indsigt i byens dagligdag (- for hvilket der kunne findes mange andre betegnelser) eller politikeres manglende dømmekraft i relation veltalende arkitekters slags- og overbevisningstaler? Er det slet og ret uansvarlighed, hvor man forsøger at lave en ”helhedsløsning”, hvor indtægterne fra parkeringsafgifterne på sigt betaler for udgiften til renoveringen?