Helikopter ledte efter festivalgæst

Mand svømmede ud i fjorden og blev væk

En helikopter ledte efter den forsvundne mand ud for festivalområdet. Arkivfoto
EMNER 1. juni 2012 07:32

SKIVE: Gæster ved Skive Festival ringede 112, da en mand svømmede ud i fjorden, men ikke blev set vende tilbage.Midt- og Vestjyllands Politi satte torsdag aften gang i en større eftersøgning efter en ung mand, der var blevet set svømme ud i Skive Fjord ved Skive Festival.To kvindelige festivalgæster slog alarm, da de ikke så ham vende tilbage fra sin svømmetur. - De ser, at han hopper i vandet ved en bådbro, og så svømmer han bare længere og længere ud, fortæller vagtchef René Pagh fra Midt- og Vestjyllands Politi. - Flere andre kan fortælle det samme: At de har set ham svømme ud mod sejlrenden og så længere ud i fjorden, tilføjer han.

Intet spor efter svømmer

Derfor blev der iværksat en eftersøgning af den unge mand. En helikopter kom i luften, marinehjemmeværnet var på pletten, og det samme var gummibåde fra festivalen. Der var dog intet spor efter svømmeren.- Man finder ikke nogen derude, så her til aften blev eftersøgningen indstillet, lyder det fra vagtchef René Pagh. Det er stadig uklart, hvad der er sket med den unge mand. - Der er ikke nogen, der har meldt ham savnet fra festivalen. Og vi ved heller ikke, om han er gået i land igen et andet sted, siger vagtchefen. Skive Festival fortsætter til på lørdag. /ritzau/

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...