Helle for helleflynder

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Helleflynderen var hele rejsen til Skagen værd.

Stilrent, hvidt og minimalistisk. Efter at have gennemgået en større renovering i foråret fremstår Restaurant Plesner på Holstvej i Skagen yderst indbydende med sine brede plankebrædder, vægge og loft hvidt-i-hvidt, lidt god kunst på væggen og på de lyse træborde nydelige glas og bestik. Det er et lokale, der stemmer sindet til en bedre madoplevelse, og efter at være blevet hjulpet af med overtøjet fordybede vi os da også straks i det meget overskuelige to-siders menukort. Sæsondisponeret med tre skiftende forretter, tre hoved og tilsvarende antal desserter antyder det straks restaurationen der selvsikkert satser på noget godt og udsøgt i stedet for bredde for enhver pris. Det blæste koldt udenfor den dag, så den cremede fiskesuppe (118 kr.) var hurtigt på plads for os begge to, og mens jeg straks udbrød 'helle for helleflynder', måtte min medspiser igennem endnu et par minutters overvejelse, inden hun bestemte sig for kalvefilet. Så langt så godt. Og så til vinkortet på højresiden. Her røg vi hurtigt i problemer, for Plesner gør ikke meget ud af halvflasker og enkeltglas servering. Så selv om vi snildt kunne finde en halv flaske hvidvin, som kunne række til suppen, forudså vi længere fremme problemer, når henholdsvis kalv og ikke mindst helleflynder skulle have noget at svømme i. Tjeneren blev tilkaldt for hjælp, men kunne ikke rigtig hjælpe med andet end en afrikansk Shiraz i enkeltglas (58 kr.). Efter lidt parlamenteren frem og tilbage landede vi så på en halvflaske Rhône-vin, Domaines Perrin La Vielle Ferme (138 kr.), og til suppen tog vi efter anbefaling en halvflaske fransk Sancerre Gay Saget (185 kr.). Brød, vand og hvidvin kom på bordet, og den hvide præsenterede sig på det nydeligste elegant, frisksyrlig og moden hvedegul. En dejlig vin. Så ankom suppen i dybe musselmalede tallerkener, flødebaseret med en supplement af ekstra fisk og grønt, og selvfølgelig med en ny bakke hjemmebagt brød til. Herlig fiskesuppe Suppen selv med fed fiskesmag, der dog godt måtte have været en smule kraftigere. I suppen svømmede tre gode faste blåmuslinger og centralt i midten et stykke hårdtristet kuller med en god tot frisk dild på. Torskefisken knassprød og hvid velsmagende indeni. Det var noget, der duede, og som modspil til suppen og fisk - hov, vi glemte vist at nævne et lille stykke fast helleflynder - var suppen tilføjet fint snittede porreskiver. Perfekt blancheret sammen med små tern bladselleri. En udmærket fiskeoplevelse og en suppe, der ikke druknede havsmagen i fløde, men holdt en god balance. Vi fik god brug for det ternede viskestykke, der var anbragt på bordet som praktisk serviet. God fisk skal fedte! Vi holdt en lille pause og holdt også lidt igen på vinen, så der var et godt glas til flynderen. Den ankom sammen med kalvefileten. Den hvide, faste fisk perfekt ovnbagt, og derfor den skilte pænt uden at falde fra hinanden, når du stak gaflen i den. Anrettet på masser af blancherede, fintsnittede løg, plus små tomater, der smagte af noget, og hertil som vi fik oplyst friske ærter. Der dog desværre denne dag var lidt for grove og derfor mere ”melede” og proteintørre i smagen end sødligt friske. Endelig en vidunderlig smørsovs og nye danske kartofler. Ikke specielt overbevisende skrubbede, men hvad var langt værre også kogt lidt for længe, så de fremstod vandede og uinteressante i stedet for hårde og faste. Men fisken var der bestemt intet at udsætte på, Min medspisers kalvefilet var fint mediumstegt og tilfredsstillende, skønt kødet rent smagsmæssigt ikke var helt overbevisende. Hertil en nærmest glaceagtig, glimrende sort sauce med svampe og blancheret grønt tilbehør. Søde fine skiver gulerod modtog anerkendende nik, mens et stykke selleri med jordkælder smag fik lov at svømme videre i saucen. Vinen var pæn, lidt lys i det, fransk og okay uden at være exceptionel. Igen udmærket mad, hvor vi lige kunne savne den sidste kritiske omhyggelighed, når kokken vælger grøntsager. Måske var det bare en rutinedag på jobbet, men vi kunne efterlyse lidt mere engagement og lidenskab i kogeri og finish. Grappa i blinde Tjenersiden gjorde sig bemærket ved opmærksom tilstedeværelse uden at være påtrængende, skønt da vi besluttede os for kaffe med en stærk avec til godt kunne have brugt lidt hjælp. - Jeg kan lave både almindelig kaffe, cappuccino, espresso, latte og ja, hvad som helst, lød det fra den forklædesorte mand. - Jamen, hvad har du i god brændevin? - Cognac, calvados og - ja alt. - Har du et kort? - Nej! Der stoppede den ligesom, og vi bestilte hver sin kaffe - cappu og espresso - og en god grappa uden at få mulighed for at se, hvad stedet egentligt førte. Eller få nærmere vejledning. Den italienske grappa var også fremragende, hvid og lidt benzinfedtet med bålbrændende eftersmag. Men det skulle den vel også være til prisen - 88 kr. glasset. I alt endte vi med en regning på 1221 kr. for to gange for- og hovedret, to halvflasker vin samt kaffe med avec. Vi var ikke skuffede, men vi svævede heller ikke fra Plesner. Stedet lavet kreativ mad med ambitioner. Men ambitionerne ville få mere realistisk vingefang, hvis kogeriet blev grebet lidt mere omhyggeligt og stilrent an. Men helleflynderen - den var god.

  • Restaurant Plesner Holstvej 8 Skagen tlf. 98-446844. Dagligt åben: kl. 11- 22.