EMNER

Helle og kammeraterne

1. maj. Handlekraft er et andet ord for håndtaske

"Kammerater!". I mere end et århundrede har det været første ord i enhver socialdemokratisk 1. maj-tale. Det døde med Nyrup og det nærmer sig det parodiske at forestille sig, at Helle Thorning-Schmidt begynder sine taler på den måde i dag. Det ligger mere til SF's nye formand Villy Søvndal, selv om også han må finde sig i, at de fleste af de færre og færre mødetilhørere er kommet for pilsnere, grillpølser og socialt samvær og ikke åndelig føde i form af politik og faglige paroler. Tiden er en anden, som også Frank Jensen måtte sande, da han i den socialdemokratiske formandvalgkamp pludselig sad med et problem på halsen, da han havde bøvlet sig ind i ordet "klassekamp". I dagens politiske Danmark er det Venstres statsminister Anders Fogh Rasmussen, der prøver at sætte sig på det socialdemokratiske monopol på tryghed. Han forsvarer i hvert fald en tid endnu alle angreb på velerhvervede velfærdsgoder. Selv om det nok alligevel var lidt for tykt, hvis Fogh hånd i hånd med Pia Kjærsgaard drog på 1. maj-turné på landets markedspladser og parker, så er det mere dækkende for tingenes overfladiske tilstand på Christiansborg.. Helle Thorning-Schmidt har erstattet klassekampen med handlekraft. Nu er det om ikke helt ligegyldigt, hvad man mener, så alligevel mest vigtigt, at man mener noget. Og helst hurtigt og højt. Efterløn, folkepension og børnecheck. Socialdemokraternes nye formand har angrebet det hele i et tempo, så selv hendes egne ikke kan følge med. Her først på ugen var partifællernes bøn til hende på et socialdemokratisk gruppemøde da også at sætte tempoet lidt ned. Politisk nerve Der er nemlig ikke ret mange, måske knap nok Helle Thorning-Schmidt selv, der i detaljen ved, hvad hun egentlig vil. Men den nye formand rammer en ny politisk nerve, tidsånd og stil, hvor parolerne er de 10 sekunders "punchlines" paradis. Som en anden Marianne Jelved har Helle Thorning-Schmidt indset, at et årtis tryghedsnarkomani nu bliver afløst af respekt for politikere, der tør. Håndtaske er et andet ord for handlekraft. Politiske journalister vil sidde med store ører og lytte til det talte ord og nærlæse de til lejligheden omdelte talemanuskripter under S-formandens 1. maj-runde i det jyske. Alle sammen på jagt efter ny handlekraft og nye områder, hvor Helle Thorning-Schmidt udfordrer sine egnes vanetænkning. Spørgsmålet er dog, om nye signaler ikke vil glimre ved deres fravær. Handlekraften har tydeligvis åbnet en flanke i det traditionelle socialdemokratiske vælgerkorps. Den nye formand har ingen glæde af at gå på strandhugst i Marianne Jelveds nyvundne mandater, hvis de sidste mange års socialdemokratisk frafald på arbejdspladser og i kolonihaverne fortsætter. Hendes 1. maj-taler skal nok mest berolige den del af hendes vælgere i dag. Helle hovedperson Man behøver ikke være spindoktor på Christiansborg for at forudse, at SF's nye formand Villy Søvndal på sin 1. maj vil gøre Helle Thorning-Schmidt til en hovedperson i sine taler. Der vil naturligvis være drøje hug til regeringen, men den røde tråd vil givet være bekymring over, hvor socialdemokraterne er på vej hen. For nok kan SF vinde vælgere på en socialdemokratisk højredrejning, men indflydelsen på venstrefløjen bliver tilsvarende mindre. Det ligner en underlig 1. maj, hvor det er svært at skelne, hvem der egentlig er ven og hvem, der er fjende.