Helledusseda - den virker alligevel!

4
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

En tur i vri­de­ma­ski­nen og et par svej­se­klat­ter se­ne­re: Et trans­por­ta­belt pillespandskomfur!

Forleden søndag fortalte en læser om en svensk fidus - “pelletskorgen”, som gør det muligt at opnå en rigtig god forbrænding af træpiller i de ellers osende og stinkende brændeovne. Pillekurven er nærmest en lille spand af perforeret blik (4-6 liter), som man anbringer i sin pejs eller brændeovn - man fylder op med piller og sætter ild til toppen med en spritklods, og så skal det ifølge rygterne fra hinsidan brænde fint, rent og roligt i nogle timer. Fidusen er altså dels en ren forbrænding, og dels at man i stedet for skovbrænde kan bruge piller i sin brændeovn eller pejs. Og endelig påstår svenskerne, at pillekurven kan bruges i det fri - som terrassevarmer, grill og hyggebål. Det sidste er jeg en stor tilhænger af, så jeg gik straks igang med bliksaks og svejser, og til frokost var jeg klar til at fyre op i kalorius. Det var ingen succes. Det osede fælt, og ved den mindste vind gik ilden ud - og så oser det endnu mere. Jeg måtte altså konkludere, at den svenske fidus var klam - men som den højere sandhed og retfærdigheds tjener lovede jeg at eksperimentere videre med tingesten og melde tilbage, hvis der var afgørende nyt. Det er der! Kun rene piller Jeg havde fyldt kurven med 6 mm piller, som jeg havde fejet op fra gulvet i fyrrummet - så var jeg jo af med dem, og lidt smulder kan vel ikke gøre nogen forskel? Jo - allerede samme aften tændte jeg igen op, men denne gang med helt rene 8 mm piller, og nu fungerede det svenske patent over al forventning: Åbne flammer i næsten to timer og derefter gløder i yderligere et par timer. En enkelt gang blæste et vindpust flammerne ud, men de kom igen et øjeblik efter - og uden at jeg måtte ned på knæ for at puste. Vi kan altså konstatere, at der for alt i verden ikke må være smulder i pillerne - det pakker og hindrer træk fra bunden. Og det gælder især, hvis man bruger de små 6 mm piller. Når jeg brugte rene 8 mm piller, kørte det til gengæld perfekt - og jeg besluttede på stedet at lave en ny og finere model, som yder det geniale princip fuld retfærdighed. Ikke til salg Version 2.0 er rustfri, den er lidt højere, den har hank - og så er den udformet, så man kan lave kaffe og pandekager over flammerne. Igen måtte min lokale yndlingssmed holde for - jeg fandt nogle stumper rundjern og lidt 1 mm plade i skrotkassen med rustfrit stål, men han havde ikke noget perforeret plade i rustfri. - Det er nemlig hammerdyrt. Men de har masser af det ovre hos naboen - kender du ikke én, som arbejder der? Nej, det gjorde jeg ikke. Så jeg prøvede hos den lokale produkthandler - og hvor heldig kan man være? Der lå bjerge af rustfri plade med forskellige perforeringer - netop fra “naboen”, som tydeligvis bruger dette kostbare materiale i store mængder. - Men vi har skrevet under på, at vi ikke må sælge det videre, sagde den mopsede pladsmand. Mage til asociale moral! Nå. Jamen - det gjorde han så heller ikke - altså solgte det ... Det tog mig en lille formiddag at bukke benene, klippe pladerne ud, køre dem igennem vridemaskinen - og klistre det hele sammen med svejseklatter. Som prikken over i’et borede jeg to huller i kanten og plyndrede en havareret murerspand for sin hank: Version 2.0 var klar til