Heller skal sænke farten i Saltum

Næste step i trafiksikringen af byen er på vej - amtet vil lave to heller i hver ende af byen

Skolevæsen 12. december 2004 05:00

SALTUM: I oktober blev to variable hastighedstavler taget i brug ved SaltumCentralskole. Målet var at tage toppen af farten og dermed gøre det mere sikkert for børnene af krydse den stærkt trafikerede Tinghøjgade. Nu går Nordjyllands yderligere et skridt for at tage toppen af farten gennem byen. Problemet er, dels at der passerer meget tung trafik gennem byen og dels at det foregår med en rimelig stor hastighed -Saltum er en af de relativ få byer på amtsvejen, hvor man ikke har lavet noget for at dæmpe trafikken, derfor kommer der to byportheller, når man kører ind i byen. De bevirker, at folk bliver tvunget ned i fart, siger Peter Sønderlund fra Plan- og Trafiksikkerhedsgruppen i Nordjyllands Amt. Effekt skal måles Efter planen kommer de to heller, der koster 800.000 kroner, op inden turistsæsonen. Og ifølge Peter Sønderlund har byporthellerne, der bliver placeret som en forhøjning midt i vejen, en god effekt. - Vi skal selvfølgelig have lavet nogle målinger på hvilken effekt, de får for hastigheden, siger han. Tavler ved skolen virker Skolepatruljen, børn og forældre er derimod ikke i tvivl om hvilken effekt de to tavler ved skolen har haft. Tavlerne er aktive, når de mindre børn skal til og fra skole. - Vi kan mærke, at hastigheden er væsentligt nedbragt, når de to tavler er tændte - vi havde nogle indkøringsvanskeligheder i starten, hvor tavlerne ikke virkede, og der kunne man tydeligt se, at bilerne havde meget fart på sammenlignet med, når tavlerne var i funktion, siger skoleinspektør Jens Stephansen. En anden gevinst ved de to tavler er, at skolepatruljen, modsat tidligere, er blevet meget omhyggelig med at være på deres pladser, og det hænger sammen med, at tavlerne kun kan aktiveres, hvis der samtidig er en skolepatrulje til stede.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...