Helleristninger

Helleristninger er figurer og symboler, indhugget (ristet) på stenflader (heller) i bronzealderen, ca. 1800-500 f. Kr.. Der findes tusindvis af dem, både i Norden, England og Irland, i Alperne i Norditalien og i New Mexico i USA. De største koncentrationer i Norden ligger ved Tanum i Vestsverige. De er optaget på Unesco's verdensarvliste. Typiske motiver er skibe, pløjescener, jagt- og kampscener, mand-kvindemotiver og symboler som skålgruber, fodsåler og hjulkors. I Danmark findes figurerne på løse sten. Kun på Bornholm er der heller med større motivflader, og her opdages konstant nye felter Hellerne skråner typisk let mod syd og overrisles tit af vand