EMNER

Helles røde drøm

Socialdemokraterne er tilbage... gået tilbage til den gamle drøm om, at partiet skal hævde dén førstefødselsret til magten, det altid har påkaldt sig, sammen med Socialistisk Folkeparti. Nu skal der være et alternativ til den Fogh, som Helle Thorning-Schmidt har opgivet at slå – og derfor har hun på kongressen i Aalborg slået al sin retorik på Venstres kronprins, finansminister Lars Løkke Rasmussen (V). Ude er søsterskabet med den radikale Margrethe Vestager (i hvert fald indtil videre), og inde er broderskabet med SF-formand Villy Søvndal (i hvert fald ind til videre). Og dén byttehandel skal signalere, at oppositionen står samlet – hvordan regnestykket så hænger sammen. Det har vist sig umådeligt svært med De Radikale, men som fronterne er trukket op, er det også umuligt uden, hvis det magiske tal på 90 mandater skal passeres. Selv om det sikkert er godt, er det ikke nok med Villy Søvndal – bortset fra, at godt fire gange så mange vælgere ifølge en meningsmåling har større tillid til hans lederevner end til Thorning-Schmidts (og i øvrigt ligger Søvndal også bemærkelsesværdig foran statsministeren i dén konkurrence). På kongressen gjorde Thorning-Schmidt og hende strategiske væbner Henrik Sass-Larsen delvis op med partiets egen fortid. Nu skal det handle om "vores generation" – og til den hører også Lars Løkke Rasmussen, manden, der med sikkerhed efterfølger Fogh som partiformand og måske også som regeringschef. Men han har en kedelig bilagssag i bagagen, og hans finanslovsforslag 2009 hænger i DFs tynde tråd – så nu er han skydeskiven, formentlig fordi Thorning-Schmidt satser på, at Fogh vil videre i den europæiske verden. Og udover de personlige intimideringer skal hovedslaget stå på sundhedsområdet, hvor der skal postes langt flere ressourcer ind. Velfærden skal forsvares, så strategien er ikke til at tage fejl af. Spørgsmålet er, om Socialdemokraternes røde retro virker. Kun sjældent virker fortidens medicin på fremtidens sygdomme.