Helligkilde fik nyt liv

Uden privat lodsejer med hjertet på rette sted og støtte fra amtet havde helligkilden Fuglsang i dag været borte

EMNER 1. februar 2005 05:00

I dag leder informationsskilte både lokale og nysgerrige tilrejsende hen mod helligkilden Fuglsang syd for Tårs. En p-plads giver nem adgang til kilden, der ligger idyllisk mellem bakkerne i det gamle vendsysselske kulturlandskab, som helligkilden var været en del af siden Middelalderen. Men uden et ihærdigt par lodsejere og amtets pulje til små, private naturgenopretningsprojekter var helligkilden formentlig i dag været borte. Dækket til med jord - så den kun eksisterede i gamle lokalhistoriske skrifter. Kildens redningsmænd blev Anita Flentje Thomasen og Finn Rosenkilde Hansen, der siden 1977 har drevet det nærliggende landbrug Højris som et kvæglandbrug. - Dengang vi købte vores gård, var helligkilden ejet af en naboejendom, og kilden var i meget fin stand med en velbevaret stensætning. Men siden blev naboejendommen handlet flere gange, og for de nye ejere var den gamle kilde ikke noget særligt. Kreaturerne fik lov at drikke ved kilden, og i årenes løb skred stensætningen derfor ned, så den gamle fine kilde til sidst fremstod som et mudderhul, fortæller Anita Flentje Thomasen og Finn Rosenkilde Hansen. Men så en dag købte de selv naboejendommen. Ikke for at redde kilden, men for at udvide deres eget landbrug, så de kunne følge med tidens stadigt skærpede krav til større enheder i landbruget. Intet havde nu været nemmere end at dække mudderhullet til med lidt jord og lade kilde være kilde. Men sådan skulle det ikke gå. - Allerede da vi købte naboejendommen tænkte vi straks på, at kilden burde sættes i stand. Men det var et større projekt end vi umiddelbart kunne overskue. Men en dag så jeg en lille artikel i avisen om amtets støttemulighed for private naturgenopretningsprojekter. Vi søgte straks og var så heldige at få det projektet godkendt, så amtet ville betale for, at vi kunne få hjælp af en anlægsgartner, fortæller Anita Flentje Thomasen og Finn Rosenkilde Hansen . Den gamle helligkilde er fredet, og selv om det aldrig var gået op for Kulturarvstyrelsen i København, at kilden var forfalden, skulle styrelsen i København søges om tilladelse til at restaureringen kunne gå i gang. Det viste sig snart, at det ikke var helt ligetil at få lov til at gå i gang med arbejdet, selv om meningen med projektet netop var at bevare kilden for eftertiden. Men efter mange skrivelser frem og tilbage lykkedes det, og arbejdet kunne starte i foråret 2003. - Da vi begyndte arbejdet, blev det heldigvis noget nemmere, end vi havde ventet, for alle de gamle sten lå stadig omkring kilden - de var blot gemt nede i mudderhullet. Da Vendsyssel Museum i Hjørring tidligere har fotograferet kilden meget nøje, kunne vi med billederne som udgangspunkt genskabe stensætningen, sådan som den er vist på de gamle fotos, fortæller Anita Flentje Thomasen og Finn Rosenkilde Hansen. I august 2003 kunne Helligkilden Fuglsang så genindvies. Det skete ved en sammenkomst, hvor flere end 100 mennesker var mødt op. - Kilden har spillet en stor rolle hele egnen før i tiden, og derfor har vi fået stor opbakning til vores arbejde med restaurere kilde fra naboer og genboer, og det er vi meget glade for, understreger Anita Flentje Thomasen og Finn Rosenkilde Hansen. Men der er også overraskende mange, der kommer langtvejs fra for at besøge kilden. - Der var været mange ældre på besøg, der kunne fortælle, at de som børn gik på en nedlagt skole på egnen, og dengang benyttede skolebørnene kilden til drikkevand. Førhen vaskede de unge også håret i kildevandet, når de skulle byen lørdag aften, for kildevandet er meget blødt, så når de vaskede håret i kildevand, blev deres hår også dejligt blødt og lækkert. Og helt tilbage i slutningen af 1800-tallet boede der en klog kone i et lille skur ved siden af kilden. På den måde kunne hun tilbyde helbredende vand, fortæller Anita Flentje Thomasen. At kilden fra Middelalderen og flere hundrede år frem har haft ry som en helligkilde med helbredende vand er der ingen tvivl om. Men der har nu næppe været nogen magisk kræft ved hverken denne eller andre danske helligkilder, mener hun. - Den helbredende effekt skyldes nok, at kilden har budt på rent vand. På gårdene var brønden i gamle dage ofte anlagt nær møddingen, så brøndens vand har ikke har været rent. Men det var kildevandet, og derfor har det kunnet gøre syge raske, siger Anita Flentje Thomasen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...