Helse kan give jobs

Helse og sundhed kan blive en indtægtskilde på niveau med turisme

- Helse og sundhed kan give nye arbejdspladser i Skagen, siger formanden for Fonden Skagen Helse, Mogens Eeg. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

- Helse og sundhed kan give nye arbejdspladser i Skagen, siger formanden for Fonden Skagen Helse, Mogens Eeg. Arkivfoto: Kim Dahl Hansen

Helse og sundhed kan give nye helårs arbejdspladser i Skagen, og dermed kan området blive et "tredje ben" i byens væsentligste erhvervsområder, hvor de to andre er turisme og fisk i bred forstand. Fonden Skagen Helse har netop fået bevilget 220.000 kroner fra Vækstforum til at analyse hvilke områder indenfor helse og sundhed, der kan og bør arbejdes videre med i Skagen. - Bevillingen fra Vækstforum betyder, at vi har en halv million kroner til rådighed til det indledende arbejde, idet vi tidligere har fået bevilget støtte fra Frederikshavn Kommune og Skagen Erhvervsforening til arbejdet, siger formanden for fonden, Mogens Eeg. - Skagen Helse er allerede aktiv på flere områderne indenfor sundhed. Blandt andet står vi for kurser omkring den rette kost for børn, som har sukkersyge. Det er kurser, som hjælper mange, og samtidig er det kurser, der giver beskæftigelse. Konference - Planen er nu, at vi med assistance fra rådgivere i løbet af det næste halve års tid skal have analyser, hvilke områder indenfor sundhed og helse, der i Skagen kan etableres forskellige tilbud på. En del af dette arbejde udgøres af en konference, vi holder på Color Hotel Skagen i februar måned. Her mødes en lang række personer, som beskæftiger sig med sundhed og helse på forskellig vis, for at komme med gode ideer, udvikle projekter og måske finde nye projekter og finde nye muligheder for samarbejde. - Skagen Helse har haft kig på Plesners gamle sygehusbygning, siden sygehuset i Skagen blev nedlagt, fordi en stor del af bygningen i dag ikke er i brug. Den kan være rammen om i hvert fald nogle aktiviteter, og vi har i forbindelse med bevillingen fra Vækstforum fået at vide, at vi godt må tænke sygehusbygningen ind i fremtidsplanerne. - Det er ikke meningen, at alt skal være koncentreret omkring sygehusbygningen, og vi skal heller ikke lavet et nyt sygehus, men bygningen er, når den er blevet sat i stand indvendigt, anvendelig til mange formål, og den kan indgå i projekter sammen med andre lokaler, ligesom man ment kan forstille sig, at der kan være sundhedstilbud i sygehusbygningen for folk, som under opholdet i Skagen bor på hotel eller i andre af de overnatningstilbud, Skagen har, siger Mogens Eeg. Første skridt Vækstforum har med bevillingen til analysearbejdet signaleret, at man er klar til at modtage en ansøgning om støtte til mere konkrete projekter indenfor sundhedsområdet fra Skagen Helse, og Mogens Eeg oplyser, at man i fonden håber at kunne have en ansøgning til ét eller flere projekter klar sidst på sommeren. Mulighederne for at skabe nye arbejdspladser gennem sundhed- og helseprojekter vurderes til at være meget gode. - Man kan faktisk blot skele til gigt- og rygcentret, som i sin tid blev etableret af Nordjyllands Amt og som nu drives af Regionen. Der er så stor søgning til centret, at der er ventetid. - Det viser, at det ikke har den store betydning, at Skagen geografisk ligger lidt afsides, for afstanden betyder kun noget, når man skal frem og tilbage, og de områder, Skagen Helse vil satse på, er områder, hvor kursisterne skal være i Skagen gennem et helt forløb, siger Mogens Eeg. - Det er også muligheder, Frederikshavn Kommune ser som en mulighed, og det glæde os, at vi er kommet med i den erhvervsstrategiplan, som byrådet netop har vedtaget, siger Mogens Eeg.