Helsemesse med fjer og fabeldyr

Der er mange bud på, hvordan både krop og psyke plejes til årets helsemesse

17
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Shamankvinden Johnnya Idskov Thulstrup med sin mand

AALBORG:Der er håndlæsere, healere, clairvoyanter, naturlæger, shamaner og præster.

De tilbyder vitamindrikke, sten, krystaller, kosttilskud og, sågar, guds kærlighed.

DanInfos Krop-Sind-Ånd helsemesse er kendt for at byde på alt inden for det naturterapeutiske og spirituelle, og i år er ingen undtagelse.

Bag en bod med krystaller og sten står Jonnya Idskov Thusltrup - en gråhåret kvinde klædt i indianertøj.

Rundt om halsen har hun en halskæde med ben og på hovedet en fjerpragt. Jonnya Idskov Thulstrup er shamankvinde, og på helsemessen tilbyder hun shamanhealing.

- En shaman minder på mange måder om en medicinmand. Vi er en slags ’socialrådgivere’. Folk kommer til os, når de har løbet panden mod muren, fortæller hun og tager en aflang, lyserød sten frem.

- Den kan heale skader på DNA’et, siger hun.

Psyken skal med

Januars sundhedskur er for længst overstået. Alligevel strømmer det ind med mennesker på messens første dag.

De spirituelle boder med håndlæsning, healing og shamanisme er i selskab med boder med hudplejeprodukter, massage, vandreture i Skotland og kostvejledning.

Naturmediciner, kostvejleder og akupunktør Majbritt Dahl Bendixen sælger forskellige typer af kosttilskud og kostanalyser.

Med et lille kamera tager hun billeder af messegæsternes øjne - en såkaldt irisanalyse.

- Jeg kan se på iris i øjet, hvordan kroppens organer har det, og om du er disponeret for nogle bestemte sygdomme. Men jeg kan også se, hvordan psyken har det, fortæller hun.

Sjæleenergi

Hvis man skal være sund i 2014, handler det nemlig ikke kun om kroppens fysik.

- Det vi får at vide hele tiden om at spise sundt og dyrke motion er selvfølgelig rigtigt, men det er lige så vigtigt at have psyken med, siger Majbritt Dahl Bendixen.

- Der er rigtig mange af os, der er så fortravlede i dag. Krop og sind bliver hele tiden bombarderet med information fra Facebook. Det er vigtigt, at man tænker over at stoppe op en gang i mellem, siger hun.

Shamankvinden Jonnya Idskov Thulstrup tilbyder oplæring i shamanismen for 49.000 kr.

Hun har sin egen måde at komme i kontakt med psyken på:

- Når folk kommer og har det svært, stiller vi ind på deres sjæleenergi og fortæller, hvilken vej de skal gå. Vi søger blandt andet råd ved kraft- og fabeldyr.

Helsemessen fortsætter igen i dag og i morgen søndag i Europahallen i Aalborg Kongres- og Kulturcenter.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.