EMNER

Helt alene i mørket

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Historien er fjollet, og dialogen er tå-krummende ringe.

Med dette spil videreføres en hæderkronet gyserserie fra pc-spillenes (og vi andres) grønne ungdom. Men de høje forventninger led et knæk, da de første anmeldelser dukkede op på nettet - og gav spillet bundkarakter. Producenten, Atari, reagerede på højst opsigtsvækkende maner - ved at sagsøge anmelderne! Angiveligt med den begrundelse, at de måtte have testet en piratkopi af spillet. Vi har nu fået et helt ægte eksemplar tilsendt fra Atari, og den er god nok. Eller rettere: dårlig. For med fare for surhed og sagsanlæg må vi konstatere, at Alone in the Dark er årets hidtil største spilskuffelse. Som i forgængerne styrer du Edward Carnby - en hårdkogt detektiv med speciale i overnaturlige hændelser. Historien er fjollet, men uhyggen næres af dystre omgivelser og flotte flamme-effekter. Til gengæld skæmmes grafikken af stive animationer og grimme baggrunde. Lyden er lige så ujævn - med atmosfærisk musik og en tåkrummende plat dialog. Der findes mange filmiske spil, men Alone in the Dark opleves mere som en tv-serie. Spillet er delt op i episoder, som indledes med et resume. Og det dvd-agtige menusystem lader dig spole frem i historien. Stilistisk er Alone in the Dark altså interessant nok. Men selve spillet må betegnes som mislykket. Grafikken bruger en kombination af første og tredje persons synsvinkel. Så nogle gange ser du, hvad hovedpersonen ser - og andre gange ser du hovedpersonen nederst på skærmen. Ingen af disse synsvinkler fungerer. Spillet plages af frustrerende kameravinkler, upræcise sigte-mekanismer og kluntede nærkampe. Og de evindelige skift mellem kameravinkler er ekstremt desorienterende. Ikke det bedste udgangspunkt for at hive lidt fornøjelse ud af spillets trælse og mekaniske forhindringer af “øv-du-døde-prøv-igen” typen. Senere kommer du ud at køre, men hvad hjælper det, når bilen styrer som en hærget indkøbsvogn i brun sæbe. Selv en simpel opgave, som at lave sine egne molotovcocktails, er så omstændelig, at den ender som endnu en frustration. Retfærdigvis rummer spillet en del friske ideer, der umiddelbart lyder spændende. Men reelt bidrager de ikke med noget som helst. Første nytteløse nyskabelse opleves ved spillets begyndelse, hvor du netop har genvundet bevidstheden - og derfor jævnligt skal blinke (tryk på styrepinden) for at fokusere dit blik. Det skulle styrke indlevelsen - men er omtrent lige så spændende som at sparke til sit fjernsyn, når der er sne på skærmen. Vil du have uhygge og et spilforløb, der er svært på den fede måde, så køb Bioshock i stedet. Alone in the Dark er så frustrerende og kikset, at man gyser ved tanken om at tilbringe flere timer alene i mørket med denne fuser.